ArtPeople

Karen Syberg
Æblets fortælling

I 8000 år har æblet og mennesket fulgtes ad. Æblet har fulgt os i vores drømme – om evig ungdom, kærlighed, elskov, sundhed og overmenneskelig magt. Det har fulgt os ud af Edens have og været med på folkevandringer, handelskaravaner, erobringer og i eksil. Det har beskyttet os mod ildebrand, halsbrand, koldbrand og kræft. Gennem historien har æblet haft følgeskab af fyrster, konger, excentrikere og podemestre, og det har rejst med præstefruer og guvernanter, lærere og almuefolk. Det har kendt Sappho, Vergil og Johannes V. Jensen, og det har inspireret kunstnere som Cézanne, Magritte og Andy Warhol.

I 'Æblets fortælling' giver Karen Syberg os æblets kulturhistorie, der trækker linjer fra klosterhave til køledisk og fra Newton til Macintosh. Det er en fortælling om eventyrernes guldæbler, folketroens farlige røde æble, barndommens æbleskud og vore dages gennemsnitlige supermarkedsæble, der slet ikke smager af æble. Men det er også en fortælling om mennesket selv. For æblets kulturhistorie er en optik – det, vi ser igennem den, er os selv.

Da Cathrine, som jeg lever sammen med… bladrede i bogen, fik hun tårer i øjnene. Magen til smuk bog har hun ikke set længe.
Søren Ryge Petersen, Politiken

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-7055-083-3
People's Press 2007

AF KAREN SYBERG