ArtPeople

Therese Philipsen
Den tjekkiske forbindelse

People'sPress anmelderkorps - bestående af helt almindelige læsere - har anmeldt denne bog. Se de mange anmeldelser her på siden.

Bettina Kannegaard er nyansat på det populære tv-program Kriminalmagasinet, da en dansk lastvognschauffør findes død i Tjekkiet under makabre omstændigheder.

For Bettina er det den chance, hun har ventet på, men til hendes overraskelse er det vanskeligt at få nogen til at udtale sig om sagen. Heller ikke mødet med det tjekkiske politi er en succes. Her støder alle spørgsmål om dødsårsagen på en mur af bortforklaringer, og da hun efterfølgende udsættes for en livsfarlig påkørsel, bekræfter det hendes mistanke om, at hun har fat i en god historie.

Overbevist om at chaufføren har været udsat for en forbrydelse, indleder hun sin egen efterforskning af sagen. Sporet fører hende ind i et univers med narkotika, trafficking og gamle hemmeligheder, og for sent opdager hun, at hun er oppe mod nogle bagmænd, der uden tøven tager alle midler i brug for at undgå afsløring.

"En flot stram og til tider velkomponeret thriller uden for mange svinkeærinder."
Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg
Fanger næsten fra første linje. En god bog, godt skrevet, får lyst til at læse mere af hende.
Doris Beukel
Det er en spændende rejse, Therese Philipsen sender hendes hovedperson ud på. Det gode ved bogen er, at den ikke er spor forudsigelig, og det skal en god krimi heller ikke være. Den er skrevet i et rigtig godt skrivesprog. Man bliver overrasket, når det hele afsløres sidst i bogen. Det er en rigtig god krimi, af en debut at være. Den fanger én hele vejen igennem. Det er en rigtig god og gennemført krimi.
Pernille Nielsen
Spændingen er, som læserens hjertebanken, i top. Flot kædet sammen og afrundet. Bogen er skrevet på en meget medrivende og fængslende måde. Man føler nærmest man kender Bettina fra starten og går ved hendes side. Som læser føler, tænker og oplever jeg med hende. Meget gribende. Jeg er dybt fascineret af Therese Philipsens måde at indfange mig, som læser på. Jeg var fanget fra første linie og kunne ikke lægge bogen fra mig før det sidste punktum var læst. Virkelig en forfatter jeg ser frem til at læse mere af. Glæder mig til hendes anden krimi; ”Den man elsker.”
Anita Hejslet
”Den tjekkiske forbindelse ”s plot var ikke spottet allerede på side 5. Heldigvis. Super spændende bog. Kunne ikke lægge den fra mig da jeg først var gået i gang. Sprængfyldt med action, fra start til slut. Den er meget nem og hurtig at læse.
Heidi Svendsen
En rigtig feriebog, dejlig let at gå til og spændende, med et godt plot som holder os fanget, dejligt overraskende at hun holder spændingen til det sidste. Therese Philipsen er et godt dansk bud på de svenske damer Liza Marklund og Camilla Läckberg. Det vil være oplagt at der kommer flere bøger med Journalist Bettina Kanngaard, som både følger hende personligt og nye spændende sager for kriminalmagasinet.
Tina Andersen
Temaet er et alvorlig emne som også berører os herhjemme. Sproglig er bogen letlæselig uden nogen svinkeærinder. En overfladisk behandling af alvorlige emner, hvor bogens hovedperson virker umoden og til tider uden evne til følelsesmæssig at forholde sig til de trusler hun udsættes for. Forfatteren har taget fat på for mange alvorlige problemstillinger uden at lave lavet dybdegående rearch og som følge deraf mistes indlevelsen.
Helle
Det var en hurtig og nem bog at læse. Spænding, drama og kærlighed – hele spektret kommer vi omkring. Jeg blev grebet af bogen og levede mig ind i Bettinas verden, både den arbejdsmæssige og den personlige. Og måtte til sidst sidde med en lille våd klat i øjet ;-)
Gitte Bach Nielsen
Jeg synes bogen er fortalt rigtig godt og meget levende. En spændende krimi, men jeg synes dog at den kører lidt af sporet hen imod slutningen og bliver lidt for fantastisk.
Maria Guldbæk

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-7055-703-0
People's Press 2009

AF THERESE PHILIPSEN