ArtPeople

Jonas Nyrup og Anders Damgaard
Mikkel Kessler

Skabelsen af en kriger

At nå verdenstoppen i professionel boksning kræver sin mand. Og sine bagmænd. Men det kræver mere end dét at tabe på den største scene, æde nedturene og så rejse sig igen.

Historien om Mikkel Kessler er beretningen om en dreng, der blev kriger og lærte den barske sandhed om professionel boksning: I krigen gælder alle kneb. Denne grumme læresætning gælder i bokseringen, og den gælder uden for tovene, hvor bokseren er en handelsvare i et kynisk spil om penge og magt.

Forfatterne Jonas Nyrup og Anders Damgaard har fulgt Kessler og miljøet omkring ham igennem en årrække og er kåret til Årets Sportsjournalister for deres afdækning af forholdene i dansk professionel boksning.

Mikkel Kessler – Skabelsen af en kriger fortæller historien om en af Danmarks største idrætsstjerner. Fra opvæksten på et værtshus på Bryggen, til han begyndte at bokse i Christianshavns Idræts Klub, til han blev verdensmester, Super Six-deltager og slog sit navn fast som den største danske bokser gennem tiderne.

... det mest nuancerede billede af Mikkel Kesslers karriere.
Berlingske Tidende

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-7108-005-6
People's Press 2010

AF JONAS NYRUP