”Nygifte kvinder i New York nu om dage lægger nærmest lige så mange kræfter i at blive af med deres mænd, som de engang lagde i at finde dem.”
Sylvie Mortimer er lige blevet gift med sin drømmemand, men føler sig hurtigt alene, da en stor kontrakt kalder ham hjem fra bryllupsrejsen allerede dagen efter, de er ankommet.
På sin ensomme bryllupsrejse møder hun den glamourøse Lauren, en ung, smuk og meget nyskilt overklassepige fra Manhattans jetset, som straks tager Sylvie under sine vinger. Hjemme igen introducerer hun Sylvie for sin vennekreds af ekstremt rige og festglade newyorkere, der fejrer skilsmisser mindst lige så meget som bryllupper. I blandt dem er desværre den berygtede Sophia D’Arlan, som snart får et lidt for godt øje til Sylvies mand.
Nyskilt på første klasse er en underholdende roman om at finde den eneste ene og holde på ham – om det så kræver bryllup eller skilsmisse.