Efter et fredeligt 19. århundrede lagde det 20. år hundrede ud med en verdenskrig, som blev den største katastrofe i det vestlige menneskes selvforståelse. Med Georg Orwells ord forandrede den med ét slag ”hele livsånden og tempoet, folk fik et nyt livssyn som genspejlede sig i deres politiske opførsel, manerer, arkitektur, litteratur og alt andet.”

Mentalt set befinder vi os stadig i kølvandet på katastrofen 1914-45, martrede af en forestilling om dens genkomst. Stadig flere fikseres i rollen som offer og undviger et personligt ansvar. Afstanden  mellem de virkelige ofre og de ’velfærdsofre’, som nu fylder massesamfundets medier, blev karakteristisk for århundredet, hvor Gud døde.