Oraklet er første bind i Catherine Fishers fantasy-trilogi Skorpionens orden.
De To Riger tørster, og tiden er kommet, hvor guden må ofre sig selv for at bringe regn til sit folk. Det er op til den sky tempeltjenerinde Mirany at bringe fadet med de giftige skorpioner til Arkonten, Guden-på-Jord.
Men inden giften dræber ham, når han at give Mirany en forfærdelig advarsel: “Der er forræderi overalt.” Og snart er hun oppe mod de to mægtigste mennesker i landet: Ypperstepræstinden, der har ansvaret for at tolke gudens ord, og Generalen. Miranys eneste allierede er en grisk notar fra De Dødes By, en hævngerrig, fordrukken musiker og gådefuld gravrøver. Det er op til dem at finde den sande reinkarnation af guden, inden de sammensvorne indsætter en falsk Arkont.
Oraklet forbinder store spørgsmål om magt, tro, liv og død med en eventyrlig handling, skarpe karakterer og et levende skildret miljø, der henter inspiration fra oldægyptiske dødskulter og det gamle Grækenlands orakler. Intrigerne spidser til, og en grum slutning lover flere udfordringer for Mirany i de kommende bind. For læseren, der gerne vil have lidt mere bid i sin fantasy.
"For læseren, der gerne vil have lidt mere bid i sin fantasy."