Herman Bang
Romaner og noveller 1-5

Herman Bang (1857-1912) var prosaens mester. Hans forfatterskab hører til dansk litteraturs betydeligste, dels på grund af dets dybe, psykologiske indsigt, dels på grund af den impressionistiske, filmiske stil, der fornyede datidens prosa, og som stadig præger nutidens litteratur. Romaner og noveller 1-10 er den første udgave, der gengiver det skønlitterære prosaforfatterskab i dets helhed. Udgaven omfatter de samlede romaner i bind 1-5 og de samlede noveller i bind 1-6. Alle teksterne er kritisk gengivet efter førsteudgave eller manuskript og forsynet med oplysende efterskrifter og forklarende noter. Bindene er udgivet i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Bind 1: Haabløse Slægter
Haabøse slægter, 1880, er romanen, Herman Bang aldrig kunne slippe – og romanen der aldrig slap ham. Den blev sin tids største skandalesucces og skaffede Bang en dom for offentliggørelse af et ’utugtigt Skrift’ på halsen. Som debutroman frisatte Haabløse Slægter en lang række af de motiver, Bang siden skulle vende tilbage til i sine mesterværker.

Bind 2: Fædra, Stuk
I årene mellem udgivelsen af de to romaner Fædra, 1883, og Stuk, 1887, fandt Herman Bang den tone, der skulle blive forfatterskabets særkende. Den naturalistiske arvelighedsroman Fædra lagde sig i stil og tematik i direkte forlængelse af debutromanen Haabløse Slægter, og erfaringerne blev i storbypanoramaet Stuk omsat til et virvar af stemmer og indtryk. Stuk indvarslede således Bangs eminente, impressionistiske kunst.

Bind 3: Tine, Ludvigsbakke
Forfatterskabets stilistiske mesterværker, romanerne Tine, 1889, og Ludvigsbakke, 1896, bragte Herman Bang den længe ventede anerkendelse. I konservative kredse stødte antikrigsromanen Tine dog an på grund af bogens afglorificering af krigen i 1864, og fordi den hjerteskærende kærlighedshistorie fortælles så illusionsløst. Men mere progressive anmeldere fremhævede Tine som Bangs hidtil bedste bog. I Ludvigsbakke tegnes den kvindelige altopofrende hovedpersons tre baggrunde nænsomt og distanceret: det jyske herregårdsmiljø, hun må forlade, det københavnske bourgeoisi, der svigter hende, og Kommunehospitalet i København, hvor hun som sygeplejerske kun halvt accepteres.

Bind 4: Det hvide Hus, Det graa Hus, Sommerglæder
Det hvide hus, 1898, og Det graa Hus, 1901, er to stærkt stiliserede erindringsromaner. I den første skildres barndomsårene i præstegården på Als som et gribende monument over Herman Bangs moder. Det graa Hus omhandler et døgn under Bangs første studenterår i København i bedstefaderens hjem. I den korte roman Sommerglæder, 1902, viser forfatteren sig fra sin lyseste og mest humoristiske side og historien markerer afslutningen på den fornemme række af impressionistiske romaner i forfatterskabet.

Bind 5: Mikaël, De uden Fædreland
I Mikaël, 1904, og De uden Fædreland, 1906, vendte Herman Bang tilbage til sit eget livs tragedie. Begge romaner er kunstnerromaner, der ubarmhjertigt skildrer deres hovedpersoner som fremmede i verden. Mikaël er en bog om skinsyge og anderledes kærlighed, som i centrum har den store gamle maler Calude Zoret, der må lide alderdommens bitre nederlag til selvkærlig ungdom og ulmende erotik. Og De uden Fædreland kredser ligeledes om nederlaget i historien om den hjemløse, geniale violinist Joàn Ujházy med erfaringen om, at selv de største kunstneriske triumfer ikke kan overvinde smerten ved ikke at høre til.