En international thriller fra bestsellerforfatteren Ole Clifford, som tager læseren med til middelalderen, New York, København, Edinburgh og medicinalindustriens direktionslokaler.
Udover et fænomenalt thrillerplot rummer bogen en kritik af den moderne medicinalindustri, der undlader at forske i naturmedicin – formentlig fordi den ikke kan patenteres.
Ole Clifford deler Michael Crichtons passion for at forene krimiens spænding og uforudsigelig-hed med nogle af livets store spørgsmål – forholder det sig virkelig sådan? Er det rigtigt, det som ”systemet”, opinionsdannere og industrifyrster forsøger at bilde os ind? En forening af spørgsmål, der gør, at man udover at blive underholdt også beriges med en indsigt i politiske og dermed menneskelige problemstillinger, som ligger forfatteren på hjerte.
En række mystiske dødsfald blandt medicinalindustriens topchefer skaber nervøsitet på direktionsgangen hos medicinalgiganten GlobalChem i New York. Anonyme trusselsbreve sætter virksomhedens unge kvindelige forskningsdirektør på sporet af et skotsk broderskab og et nedlagt klosterhospital, der siden middelalderen har gemt på nogle banebrydende hemmeligheder. Hemmeligheder, der i broderskabet bærer navnet Natskyggeprofetien.
I København styrter verden i grus for et ungt par, da de får at vide, at kvinden lider af kræft, og at hun kun har få måneder tilbage at leve i. Rygter om nogle århundrede gamle naturmedicinopskrifter bringer dem til Skotland og giver dem fornyet håb.
I deres kamp mod tiden støder de på en viden, der har været tilgængelig for menneskeheden i århundreder – ja, i årtusinder, men som er forblevet skjult af hensyn til den moderne medicinalindustris jagt på profit og patenter. Men andre og stærkere kræfter er interesserede i den dyrebare viden. Tiden er inde til, at Natskyggeprofetien kan gå i opfyldelse.