ArtPeople

Dorthe de Neergaard
To knapper i hånden

Børnebogen To knapper i hånden er noget så usædvanligt som en gyser i billedbogsformat for børn.

Forfatteren, Dorthe de Neergaard, har flere udgivelser bag sig og har i en årrække undervist og været litterær konsulent på Forfatterskolen på DPU. To knapper i hånden er hendes første billedbog. Med den forsøger hun at bryde med de gængse konventioner for børnebøger, som ofte har en tendens til det nuttede med bamser i børnetøj. Både billederne og teksten kræver således en større abstraktionsgrad af sit publikum, end hvad der normalt forventes af børn i alderen 5-9 år.

Historien handler om Rie, som ikke kan se, samt om, og hvilke konsekvenser det får for hende. Da moren ikke ser, at Rie bogstavelig talt rager rundt i blinde, opstår en stor angst hos pigen. Hun ser syner og tror blandt andet, at moren har syet to knapper fast i hendes hånd. Til sidst finder moren ud af, at Rie ikke kan se, og Rie får briller. Derved opdager Rie verden på ny og indser, at moren ikke er ond. Men Rie har stadig ondt i hånden efter knapperne.

Alle illustrationer er malet af Els Cools, som har mange børnebøger og udstillinger bag sig.
Det er rædsel med rene negle. Dorthe de Neergaard fortæller i et poetisk, mættet sprog, som stiller uhyggen til skue på en syrlig og uforløst måde… Det er godt lavet.
Politiken

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-91812-36-1
People's Press 2006