ArtPeople

Madeleine Thien
Vished

Gail Lim har altid været fascineret af virkelighedens historier. Og som radiojournalist lever hun af at få folk til at fortælle hende dem. Men den historie, hun higer allermest efter at lægge øre til, handler om hendes egen families turbulente tilværelse under Anden Verdenskrig. Om hendes fars opvækst i det krigshærgede Borneo under den japanske besættelsesmagt, om hans store kærlighed, bedsteforældrenes kamp for overlevelse og landflygtigheden. Et mørkt kapitel, der rummer mere, end Gail kan få vristet ud af sin far.

Da Gail får fat i en ung soldats kodede dagbogsoptegnelser, skrevet under hans tilfangetagelse i Hongkong, ledes hun direkte på sporet af sin fars fortid. Gail krydser Atlanten på en rejse tilbage i tiden, der spænder over seks årtier og fire kontinenter. Tråd for tråd trævles hendes forældres skæbner op og danner et billede. En mosaik, der kaster lange skygger, afslører hemmeligheder og tvinger Gail til at stå ansigt til ansigt med de sværeste valg i sit liv. Vished er skildringen af en moderne kvindes søgen efter sin identitet. En medrivende historisk fortælling om krigens konsekvenser og kærlighedens afkroge.

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-7055-086-4
People's Press 2007