ArtPeople

Gudrún Eva Minervudóttir
Yosoy

En mand propper sit kronragede hoved op i enden på en anden mand. En overdimensioneret kvinde fuld af silikone stripper på scenen. Og en dreng skærer hul i sig selv for at vise sit hjerte frem for publikum. I Yosoy, skrækteatret ved verdens ende lidt uden for Reykjavik, foregår der bizarre og forrykte ting. Men teatret er kult, og folk betaler en formue for at komme ind.

Til dette sted ankommer videnskabsmanden og smerteforskeren Olafur Benediktsson på en mission: Han skal iagttage og infiltrere teatergruppen og aflægge rapport til en excentrisk millionærkvinde, Madame, der har brug for oplysningerne til at vinde et hemmeligt væddemål. Men Olafurs besøg i Yosoy forløber ikke som planlagt. Omfanget af menneskelig smerte er monstrøst og gådefuldt, ikke bare blandt de optrædende, men hos folk i almindelighed. For eksempel pigen Elin i nabohuset, hvis indre er spaltet i to, og hvor ”den onde pige” kun tænker på at slå lillebroren ihjel.

Vanskelighederne hober sig op for Olafur. Og snart også for Yosoy og Madame, som ikke helmer, før hun har fået, hvad hun vil have.

Yosoy er en på overfladen burlesk og fabulerende roman, men underneden en filosofisk og menneskeklog fortælling fra Islands nye store internationale forfatternavn, Gudrún Eva Minervudóttir.

BOG FAKTA

ISBN: 978-87-7055-667-5
People's Press 2012