ArtPeople

Alex Nyborg Madsen

Alex Nyborg Madsen startede med at synge rock og det blev et springbræt ind i DR, hvor han siden 1984 har beskæftiget sig med radio i alle afskygninger. Undervejs har der været svinkeærinder som tv vært på DR og TV3, som foredragsholder og forfatter til ”Tænd Lyset”; en bog og lyst og seksualitet. I de senere år har det atter handlet om radio. Mange husker Erotica på P3 i de tidlige 90’ere. Et andet højdepunkt var en udsendelse, hvor Kronprins Frederik afslørede sin store musikinteresse og siden tilbragte han nogle år DR Radios Chefredaktion inden han vendte tilbage til mikrofonen på P4, hvor han bestyrer programmet Madsen, med ca. 650.000 lyttere pr. udsendelse.

En aften med Alex Nyborg Madsen

Et foredrag med Alex Nyborg Madsen foregår i en afvæbnende, selvironisk tone og han er ikke bange for at udstille sine egne mangler og svage sider. Men man vil opdage, at når man griner af og med ham, griner man også af sig selv - og det er sundt.

Alex kan fortælle om mere end 25 i DR. Om Møder med sjove, skæve, sære og gode kolleger og mennesker, der har krydset hans vej. Om arbejdet med at formidle musik og andre livsvigtige stofområder, som f.eks. Erotica, der blev hans gennembrud. Her blev der talt ud af posen og behandlet tabuer uden alt for meget uld i mund.

Der er også historier fra landevejen fra en musikers synspunkt. Siden de tidligere 80’ere han har spillet rockmusik og stået på små og store scener overalt i Danmark. Her har han mødt andre kunstnere og farverige person fra musikmiljøet og der er mange gode historier og livet backstage.

Alex er kendt for at få kendte mennesker til at slappe af og åbne sig i interviews og lytterne har vist ham tillid, når de igennem årene har betroet sig til ham i Erotica, I Natradioen og i ønskeprogrammet Maskinen, hvor både mænd og kvinder sendte nøgenbilleder af sig selv for at få et ønske opfyldt.

Som offentlig person har Alex Nyborg Madsen ikke kunnet gemme sine vægtproblemer og livet som overvægtig har også kastet både rørende, triste og morsomme oplevelser af sig.