
Benn Q Holm holder foredrag om sit forfatterskab.
Benn Q. Holm (f. 1962) slog igennem som forfatter med københavnerromanen ”Hafnia Punk” (1998), en fremragende kollektivfortælling om livet i København, men med hans seneste opus, ”Frederik Wenzels rejse” og den foregående, slægts- og generationsroman, ”Album” – begge People’sPress – er han for alvor rykket op i dansk litteraturs Superliga.
Både "Frederik Wenzels rejse" og "Album" – hvoraf "Album" samtidig var People'sPress første udgivelse - er blevet rost af anmelderne over hele linien for deres portrætter af Danmark i 70’erne, 80’erne, 90’erne.
Benn Q. Holms forfatterskab rummer til dato syv romaner, en børnebog og en essaysamling om Verdens 25 bedste fodboldspillere. Han er desuden cand. phil. i litteraturvidenskab, tidligere kritiker ved Dagbladet Aktuelt og aktiv klummeskriver ved bl.a. Urban, Bo Bedre og Euroman.