
Cecilie Beck er journalist og moderator. Ansat på TV2.
Cecilie Beck har tidligere været ansat i Danmarks Radio, hvor hun bl.a. har været med til at lave DR1-programmerne søndagsmagasinet og Rapporten samt DR2-programmerne Indefra og Deadline. Herudover har Cecilie medvirket i tv-serien Anna Pihl.
Cecilie Beck er vært på TV2 Nyhederne.
Vi tilbringer dagligt rigtig mange timer på jobbet, og sunde arbejdsvaner har derfor stor betydning for vores generelle velbefindende. Hvor sundt er dit arbejdsliv? Bliv provokeret og udfordret, når journalist og tv-vært Cecilie Beck stiller skarpt på de bevidste og ikke mindst ubeviste handlemønstre, der af og til gør vores tid på jobbet til en usund fornøjelse. Se skjulte kameraoptagelser, der afslører vores usunde adfærd på jobbet og få inspiration til, hvordan du gør op med dine mere usunde vaner og rutiner og får et sundere arbejdsliv.
Cecilie Beck er en særdeles rutineret moderator, der kan matche et hvert arrangement og som med stort engagement og professionalisme hjælper jer med at binde dagen sammen.
Så uanset om I har brug for en konferencier, en debattør, en interviewer eller måske en kombination af det hele er Cecilie Beck et virkelig stærk kort at have på hånden.
I begyndelsen af 2009 gennemførte Cecilie Beck et eksperiment, der gik ud på at undersøge, hvor hurtigt kroppen går i forfald, hvis man går fra at leve et aktivt liv til et dovent liv. Cecilie lever normalt et liv med motion. Under forsøget blev hun i 2 uger udstyret med en skridttæller og et forbud mod at gå mere end 1500 skridt om dagen.
På bare 2 uger skete der drastiske ændringer med Cecilies krop. Hør hvad der sket, og se samtidig, hvordan en doven familie i dårlig form forbedrede deres sundhedstilstand markant på bare 6 uger, ved hjælp af skridttællere.