
Cecilie har gennem de seneste år haft en enorm succes som sexolog både som terapeut, foredragsholder samt workshopskonsulent
Cecilie har været fast vært på DR P4 i programmet ”Så har vi balladen”, fast klummeskribent på 24 timer, samt været inddraget i adskillige artikler i eksempelvis Femina, Alt for damerne, magasinet psykologi etc. Og så er hun fast sexolog på Go`morgen TV2.
Dette er Cecilie Lolk Tommerups budskab i hendes bog "Lyst til mere lyst".
Det at leve som en lysten kvinde i et moderne samfund, hvor sex ofte ligger nederst på to do listen, kræver at man tager ansvar for sin lyst og bliver bevidst om, hvilken gave der ligger gemt i den.
I sit foredrag fortæller Cecilie Lolk Tommerup om hendes egen rejse fra barndommens Elle-bælle-bolle-bog til livet som en lysten kvinde.
Cecilie Lolk Tommerup uddyber hvordan man som kvinde kan udfolde og udvikle sit seksuelle potentiale, hvad enten man er single, i fast forhold, gift eller bare tørlagt.
Undervejs i foredraget vil Cecilie Lolk Tommerup dele ud af sine utallige erfaringer som sexolog, jordemor, mor til tre og give et indblik i hvordan hun selv lever med sin lyst i en udfordrende hverdag, hvilke metoder hun bruger til at holde fast i lysten samt hvor man kan hente inspiration.