ArtPeople

Erik Peitersen

En mand med mange evner og viljen til at udføre selv de vanskeligste opgaver – sådan kender du sikkert mirakelmageren Erik Peitersen fra Room Service, som efterhånden er kendt blandt de fleste TV-seere.

Beskrivelsen er da heller ikke helt forkert. Men ud over de opgaver, du ser Erik Peitersen løse i boligprogrammet, er også større og længerevarende projekter indenfor både kunst og film.

Bag skærmen har Erik Peitersen arbejdet som både håndværker, rekvisitør og scenograf på flere danske spillefilm, julekalenderproduktioner og musikvideoer.

Malerier og skulpturer i alle størrelser og formater bliver til i værkstedet i Ebeltoft. Gennem et mangeårigt samarbejde med Per Kirkeby har Erik Peitersen da også opført skulpturer i både Danmark og store dele af Europa.

Bogen ”Malede Rum” er en spændende udgivelse, som er blevet til i et samarbejde mellem forfatter Erik Claudi, fotografen Ib Sørensen og dekorationsmaler Susan Arnild.

De seneste år har Erik Peitersen medvirket på fire store udsmykninger: Frejlev Kirke, Den Sorte Diamant, Århus Universitet og Geologisk Museum.

I øjeblikket er Erik Peitersen aktiv med kurser i historiske maleteknikker og foredrag om anderledes boligdekoration og indretning.

Slip hænderne løs

Slip hænderne løs starter med omdrejningspunkt i tilblivelsen af en konkret ting, eksempelvis en træsøjles forandring til en marmorsøjle, et maleteknisk illusionsnummer som danner grundlag for refleksioner over det legende menneske, fantasien og kreativitetens betydning for vores trivsel som moderne mennesker. I en kort lysbilledserie gives eksempler på de ubegrænsede muligheder der er i kombination af farve og rum, og hvordan inspiration og individuelle forestillinger med mod og vilje kan bringes ind i vores egen verden.

Små anekdoter, big bang, dinosaurer, vulkanudbrud, buskmænd, leg , individualitet, humor, livskraft, natur, indretning og farveforståelse. Rejsen er lang og impulsiv.

Et skub til dem som måske ikke rigtig tør kaste sig ud i nødvendige eksperimenter og dermed miste den vigtigste følelse i verden, "det lykkedes sgu".

Utraditionel boligindretning

Ring for mere info

Hvordan maler og dekorerer du din bolig f.eks. ved hjælp af genbrug?

Ring for mere info

Hvordan skaber vi nogle gode boliger for os selv?

Ring for mere info

Lær at tro på egne instinkter m.h.t. indretning, farvevalg m.m.

Ring for mere info