ArtPeople

Erling Jepsen

Erling Jepsen er født i Gram i Sønderjylland i 1956. Han har skrevet over 40 dramatiske værker siden debuten i 1977. Han fik sit gennembrud som romanforfatter med 'Kunsten at græde i kor', der udkom i 2002 og senere fik en selvstændig fortsættelse i form af romanen 'Med venlig deltagelse' (2006). Dertil kommer romanerne 'Frygtelig lykkelig' (2004) og 'Biroller' (2009).

'Kunsten at græde i kor' og 'Frygtelig lykkelig' er begge filmatiseret med stor succes.

En aften med "noget på hjertet"

Erling Jepsen har gennem årene modtaget en lang række af priser og legater - bl.a. Danske Dramatikeres Hæderspris, Holberg-Medaljen og Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris.
Hans historier er i høj grad båret af selvoplevet stof - på en gang morsomme og underholdende, men samtidigt fyldt med drama og bid. Man er ikke i tvivl om, at her er en forfatter og dramatiker med "noget på hjerte".

Med over 40 foredrag om året, er Erling Jepsen en erfaren og værdsat foredragsholder og en virkelig dygtig formidler.

Varighed: 2 timer inkl. pause og spørgsmål.

Erling Jepsens næste roman med titlen Hovedløs sommer udkommer den 28. april på PeoplesPress.