ArtPeople

Cecilie Frøkjær

Cecilie Frøkjær, født 1968, er en dansk journalist og tv-vært. Cecilie Frøkjær blev folkeeje som studievært på TV 2s Go' Morgen Danmark, men sideløbende og efterfølgende har hun ligeledes været vært på flere andre programmer og live-begivenheder på TV2.

I 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 blev Frøkjær-Jensen kåret som årets værtinde af den danske tv-branche. I 2005 udgav Cecilie Frøkjær bestseller-interviewbogen "Lys i Livet", hvor forfatterinden Jane Aamund portrætteredes.

Cecilie Frøkjær – Ordstyrer

Den endnu ikke færdiguddannede 28-årige journalistelev havde forinden kun opnået erfaring med tv fra sit praktikophold på TV 2s regionalstation Midt-Vest i Holstebro. Alligevel skulle der kun et kvarters skærmtest til for at overbevise TV 2 om, at de nu havde fundet den rette kvinde til jobbet som Michael Meyerheims medvært på kanalens nye morgenflade-satsning. Mandag den 2. december 1996 sendte TV 2 for første gang deres nye morgenprogram Go' Morgen Danmark med Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær som værter – et stjerneteam af et makkerpar var født, og de efterfølgende ti år, var det de to, der underholdt danskerne hver morgen.

Cecilie Frøkjær er med sine mere end 15 års erfaring fra nogle af Danmarks mest sete tv-talkshows en særdeles rutineret moderator, der kan matche ethvert arrangement, og som med sit store engagement og professionalisme hjælper jer med at tilrettelægge og forme dagen i den retning, I ønsker.

Så uanset om I har brug for en konferencier, en debattør, en interviewer eller måske en kombination af det hele er Cecilie Frøkjær et virkelig stærk kort at have på hånden.