Grønlænderinden - en kvindeskæbne i Grønland

I 2009 tog Christel på ”lægebesøg” i Vestgrønland, hvor hendes onkel på daværende tidspunkt arbejdede i Godhavn. Hun blev bidt af den arktiske kultur, naturen, menneskene højt mod nord og optaget af den brydningstid, som Grønland befinder sig i lige nu. Klimaforandringer, mineprojekter og store internationale investeringer er på dagsordenen nu i et land, som på meget kort tid har gennem gået udviklingen fra naturalieøkonomi til et moderne selvstyre.

I Nuuk mødte Christel grønlandske Maria Meyer, 79, en fascinerende kvinde, som fortalte sin historie om Grønland fra kolonitid og fangersamfund til et moderne samfund med selvstyre.

Maria rejste fra Grønland tidligt i sit liv, stik i mod forventninger om at hun skulle være skolelærer og blive i Nuuk. Hun kom rundt i verden, som aupair og senere som tolk og repræsentant for Grønland, i Paris, London og Zürich. Hun kom hjem igen, blev formand for kvindeforeningen, startede dagplejeordninger, Røde Kors i Grønland og gik ind i kommunalpolitik, med det formål at hjælpe kvinderne til at få indflydelse politisk og til at få et nyt, moderne livsindhold, mens bygderne blev lukket mange steder i Grønland. Maria oplevede også at være på b-holdet, at føde som 17 årig på Rigshospitalet under de mest nedværdigende omstændigheder, at bortadoptere sin lille datter og søn, da de var 1 1/2 og 4 år, for senere at miste sin søn i en helikopter ulykke. Hun blev svigtet af sin første mand, fandt senere sit livs kærlighed for at miste ham alt for tidligt som kun halvtresårig.

I foredraget går turen gennem Marias liv. Fra bopladserne i fjorden, gennem sorg og glæde og til den nye tid hun var med til at skabe for kvinder og børn i Grønland i dag.