
Book direkte hos manager
tlf. 7221 5238
Isam Bachiri (f. 1977) er bedst kendt som 1/3 af den succesfulde danske gruppe Outlandish, som til dato har udgivet tre plader. Trioen har fået sit europæiske gennembrud, og herhjemme har Outlandish modtaget en lang række priser. I 2007 udgav Isam Bachiri sin kritikerroste solodebut, ’Institution’, under navnet Isam B. Han modtog i 2003 en steppeulv som årets vokalist ved musikkritikernes prisfest. Outlandish udgav deres fjerde album maj 2010.
I 2009 stillede den dansk-marokkanske musiker Isam B op for Folkekirkens Nødhjælp flere gange. Gaz og Haiti har været andre projekter Isam har støttet op om.
Isam B har både stil, attitude og noget på hjerte med sin musik og sine holdninger.
Et foredrag om negativ social arv, identitet og livsstil. Isam deler ud af sine erfaringer omkring sammenspillet mellem hjemmet og klassen, gaden og fædreland, dem og os.
Hvordan skaber vi en fællesskabs ånd og en fællesløsning, som kan rumme diversiteten i vores samfund og de sociale udfordringer vi møder i dag. Som far til en dreng på 4 år, som dansker og som muslim søger Isam at sætte ord på kunsten at skabe en ny dansk identitet.
Vi søger vores rolle som børn, forældre, muslimer og dansker osv.
At få et barn – medfører også bevidstheden om, hvor stor en opgave der venter en, med at være et eksempel for barnet, som far, dansker, muslim - tja i det hele taget bare som menneske i vesten.
Og lige præcis DET, kan ikke outsources eller undermineres!
Vær med i debatten – vi har alle et ansvar
I dette foredrag fortæller Isam Bachiri sin historie fra de unge år på Islands Brygge og i Brøndby Strand, over mødet med Outlandish’s to andre medlemmer - Waqas Ali Qadri og Lenny Martinez – til succesen på den danske og internationale musikscene.
Det er et fængende og tankevækkende foredrag om ungdom, identitet, religion, fodbold, musik, familie, berømmelse og om at blive voksen netop midt i alt det.
Foredragets røde tråd er Isam’s og Outlandish’s sange, som bruges til at understrege Isam’s historie. Isam krydrer derfor også sit foredrag med at synge et par centrale sange.