ArtPeople

Peer Kaae og Per Kuskner

Peer Kae er journalist og forfatter. Som forfatter står han bag biografier om Karl Stegger, Pusle Helmuth og Tommy Seebach, erindringsbogen I sandhedens tjeneste samt de to populære krimidokumentarer Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og Dobbeltmordet på Peter Bangsvej – sagen genoptaget.

Per Kuskner er journalist og forfatter. Per Kuskner bidrager jævnligt med artikler til diverse aviser, magasiner og webmagasiner. Udgav i 2012 bestselleren Matador – mennesker, myter & minder.

Axel Strøbye – en tragisk komedie

Axel Strøbye var legendarisk i rollerne som Jensen i "Olsen-banden" og Viggo Skjold Hansen i "Matador", men mestrede også i stor stil de dæmoniske roller som herremand og chauvinistisk ægtemand. Bag kulisserne lurede en lige så kompleks tilværelse som forskelligheden i hans roller opbød.

Axel er en komplet biografi om det store og mangesidede talent Axel Strøbye, som i en menneskealder begejstrede sin samtid med over 100 film, tv-serier og teaterstykker. Han var komiker med stort K, men beherskede også de dybe roller med stor succes. Axels privatliv var derimod alt andet end succes. Skjult for alle andre end de allernærmeste venner levede Axel et skjult og i mange henseender ulykkeligt liv bag den glamourøse overflade. Druk, manipulation og jalousi blev styrende kræfter i den ellers så positive skuespillers tilværelse og kostede ham både karrieren og hans nærmeste relationer.

I Axel tager forfatterne Peer Kaae og Per Kuskner fat i Axel Strøbyes store omgangskreds og familie for hermed at lægge det store komplicerede puslespil, der udgjorde livet for en af Danmarks helt store og folkekære skuespillere.

Læs om bogen her >>