Pernille Tranberg, f. 1964, er journalist, forfatter og foredragsholder. Siden midt 1990’erne har hun talt om samfundsforandringer i kølvandet på internettet og nu sociale medier. Hun har arbejdet som freelancejournalist i New York, været reporter på Dagbladet Politiken, chefredaktør på Forbrugerrådets blad TÆNK og redaktionel udviklingschef i Berlingske Media med fokus på sociale medier, digitale tendenser og forretningsmodeller. Hun har blandt andet skrevet Noget i Nettet (1997), Besat af Børn (1997), Kolonihaveliv (2003) og redigeret De Overvågede (2009). www.digital-selfdefense.com
Tænker du nogen sinde over, hvem der ved hvad om dig på nettet? At din færden på hjemmesider og brug af apps kan få konsekvenser for, om du får det gode job – eller mister det - kommer ind på den bedste uddannelse og modtager de bedste priser på alt fra rejser til forsikring? I hverdagen derhjemme, på arbejdspladsen, i fitnesscentret, i skolen, når du rejser, dater og shopper. Du bliver konstant overvåget og registreret online. Og du opdager det sjældent!
Når Google, Facebook, Twitter og co. lader dig søge, e-maile og holde kontakt, er det alt andet end gratis. Du betaler med dine persondata – også kaldet nutidens olie.
Virksomheder samler og videresælger informationer om dine interesser, smag, religion, alder, politiske overbevisning, helbred, seksuelle orientering, venner osv. De tjener milliarder på din identitet.
Foredraget Fake it giver dig en rundtur i, hvad du skal være opmærksom på i din adfærd på nettet: