ArtPeople

Hans Jørgen Bonnichsen

Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør og tidligere operative leder af Politiets Efterretningstjeneste, men i dag forfatter, foredragsholder og rådgiver. Han er flittigt brugt af medierne, og er DR Tv-avisens efterretningsekspert, hvor hans rolige og fattede kommentarer, har gjort indtryk.

Han har afhørt spioner, mordere og mistænkte terrorister og anholdt egne kolleger. Han har været det” værste sted på jorden” Guantanamobasen, og i 20 år rejst med kufferten i hånden i hele Danmark, som opdager på Rigspolitiets Rejsehold.

Frygt og fornuft i terrorens tidsalder

Bogen 'Frygt og fornuft i terrorens tidsalder', der er udkommet på People’sPress, danner baggrunden for foredraget.

Skal vi danskere frygte terror? Skal vi forholde os fornuftigt til terrorismens uvæsen, som vi forholder os fornuftigt til en lang række af ”moderne svøber” som forurening, livsstilssygdomme, klimapåvirkninger osv.?

I foredraget fortæller den tidligere PET-chef om sine erfaringer med terrorismens væsen gennem sit professionelle virke i efterretningsvæsenet fra arbejdet i marken og til chefstillingen.

Bonnichsen beretter, hvordan man med fornuften i behold håndterer en terrortrussel. Hvad gør politiet og efterretningsfolkene? Hvilke muligheder har en virksomhed for at håndtere terrortruslen og begrænse dens følger?