ArtPeople

Henrik Jensen

Henrik Jensen (f. 1947) er forfatter og lektor i historie ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitetscenter. Han har skrevet to af de mest opsigtsvækkende kulturanalytiske værker i mange år i Danmark, Ofrets århundrede (1998) og Det faderløse samfund (2006).

Han har desuden skrevet bøger og artikler om middelalderens mentalitetshistorie, vestlig kulturhistorie (bl.a. forordet til den danske udgave af Samuel P. Huntingtons Civilisationernes sammenstød (2006) og senest bidraget til antologien Rødder (2008) om nutidens værdier set i historisk lys. Henrik Jensen er tilknyttet Kristeligt Dagblad som klummeskribent og anmelder og optræder lejlighedsvis som kommentator i Politiken.

Henrik Jensen holder foredrag om samfundsdebat, Det Faderløse Samfund og Ofrets Århundrede.

Det ordentlige menneske

Henrik Jensen er aktuel med en ny bog ” Det ordentlige menneske” hvori han tager livtag med ordentligheden. Den forvitrer, og derfor falder de forpligtende fællesskaber fra hinanden, mener han. I bogen gør han op med offermentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger.

Henrik Jensen diskuterer, hvordan vi kom dertil, og hvordan vi genindsætter vores evne til at overholde vores vigepligt i forhold til andre og dermed genopdager, at det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi.

Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.

Det faderløse samfund

I det tyvende århundrede mistede faderautoriteten den centrale betydning, som den havde haft i det nittende. Gradvis bevægede vores samfund sig fra faderstyring til moderstyring, med hensyn til de grundværdier, der udtrykkes i de vigtigste institutioner - familie, skole, stat. Det indebærer at myndighed og ansvarlighed afløses af omsorg og terapi som dominerende udtryksformer overfor den enkelte – ’og hvordan synes du selv det går?’

Den tyranniske fader var på mange måder en skræmmende figur, som ingen savner. Men der var også positive normer forbundet med faderautoriteten, som svækkedes ved samme lejlighed. Ord som pligt, ansvar, skyld, ’yde før nyde’ og velopdragenhed har ikke længere den positive klang, som de tidligere havde, men de er nødvendige for enhver kultur.

Hvordan sikrer man sig at de ikke helt forsvinder ud af sproget?