
Når man siger Walter og Carlo, siger man også Jarl Friis-Mikkelsen. Han debuterede på tv i 1981 og har siden været vært i adskillige underholdningsprogrammer og medvirket i danske film som Krummerne og Charlot og Charlotte og Klovn. Efter en lang karriere hos DR, hvor han også nåede at være underholdningschef, skabte han i 1996 Skandinavisk Filmkompagni A/S sammen med Ole Stephensen. Her er han i dag kreativ chef.
Med en lang årrække bag sig som leder i DR og i eget firma ved Jarl Friis-Mikkelsen, hvor vigtigt det er at bruge humor på arbejdspladsen. Især i de tilspidsede situationer, hvor man som leder let kan komme til at sætte autopiloten på og reagere utilsigtet. Hør Jarl give sit bud på, hvordan man som leder kan bruge humor som et effektivt redskab til at afværge mindre konflikter og skabe flere smil i hverdagen. For selv en chef kan bære at anvende humor uden at miste respekten. Det handler om måden, den bruges på.