
Johannes Langkilde blev i 2006 den yngste nyhedsvært i Danmark og har de seneste tre år været fast vært på de mest sete TV nyheder i Danmark. 22 Nyhederne og 19 Nyhederne på TV 2, ligesom han også har stået i spidsen for debatprogrammer og specialudsendelser i forbindelse med flere Folketingsvalg.
Johannes fortæller i dette foredrag om sin vej til værtsstolen - en vej der går gennem et jazzkonservatorium i Sydfrankrig over det terrorramte London i 2007 - og han fortæller om det daglige arbejde i studiet i Odense, hvor sekunders unøjagtighed kan få udsendelsen til at kokse, og om den evige stræben efter at blive bedre. Salen bliver taget med på en videorundvisning på TV 2, og der bliver vist både sjove, underholdende og interessante klip fra nogle af de ca. 1000 udsendelser, Johannes har lavet til dato.
Når man går hjem fra dette foredrag, ved man en hel del mere om, hvorfor en nyhedsudsendelse ser ud, som den gør. Hvorfor studieværten ofte afbryder sine gæster, hvorfor han nogle gange kommer til at kigge i det forkerte kamera, og hvordan der ser ud bag ved kameraet på Danmarks mest sete nyhedsudsendelse.
Der lægges op til en høj grad af diskussion og debat med salen.
Johannes Langkilde er en særdeles rutineret moderator, der kan matche et hvert arrangement og som med stort engagement og professionalisme hjælper jer med at binde dagen sammen.
Så uanset om I har brug for en konferencier, en debattør, en interviewer eller måske en kombination af det hele er Johannes Langkilde et virkelig stærk kort at have på hånden.