ArtPeople

Kira Eggers

Kira Eggers, 35 år, og tidligere nøgenmodel. Hun har de seneste 11 år arbejdet med web content, kommunikation og underholdning, derunder også erotik. Dette har givet Kira en fantastisk evne og erfaring til at formidle viden til andre og har blandt andet givet hende en bred viden om, hvordan erfaringer, kan videregives på en direkte, intens, interessant og ikke mindst humoristisk facon.

Hun er nok bedst kendt for sin medvirken i “Tæskeholdet”, Stripperkongens piger”, utallige magasin og tv optrædener, samt sin store interesse og engagement personligt, som politisk på dyrevelfærdsområdet.

Kira udgav i 2006 en memoir ved navn “Den nøgne sandhed”, på forlaget Aschehoug, og har ellers været et fremtrædende ansigt på alverdens mandeblades forsider. Det må siges at være et afsluttet kapitel og Kira bruger nu tiden på at være freelance webmaster og skribent, holder foredrag og arbejder som ambassadør og bestyrelsesmedlem i dyreværnsforeningen OASA. Derudover har hun en "berygtet" klumme for Ekstra Bladets flash! sektion på nettet, hvor hun med en humoristisk vinkel tager sig selv og andre under ærlig behandling, baseret på emner som ligger de fleste på sinde.

Et liv med en misbruger

Den 13.marts 2009, døde Kiras mor Lena, af en overdosis. Efter mange år og et tilbagevendende misbrug, og mange forsøg fra Kira og familien på at hjælpe hende, gik det grueligt galt. Som barn af en misbruger, har Kira mærket hvordan systemet hjalp og hvor det fejlede, hvad hun gjorde forkert og hvad hun gjorde rigtigt, både for at hjælpe sig selv, men også sin mor. Hun lærte hvad det vil sige at være medafhængig, hvordan man bryder med det og hvordan man magtesløs, kun kan se til, at den man elsker allerhøjest, er ved langsomt at tage livet af sig selv.  

Hvad gør man? Hvordan lever man med sig selv og sin konstante dårlige samvittighed, over at sige fra? Hvordan lærer man accept og forståelse for, at det er sygdommens afhængighed, der taler og ikke mennesket bag? Hvordan forholder man sig til et system, der på mange områder ikke er gearet til et problem, der er så utrolig omfattende og rammer så mange mennesker? Hvordan finder man ro, til at leve videre uden af at tage det med sig i alt hvad man gør? Hvordan bryder man den sociale arv? Og ikke mindst: Hvor og hvordan får man hjælp til sig selv og sine pårørende? Kira har selv gennemgået et forløb med gruppe terapi og psykologhjælp i forbindelse med sin mors misbrug.

Book Kira og hør hendes personlige historie, få værktøj og guides til en tolerant hverdag med (med)afhængighed og find ud af, hvordan du kan hjælpe dig selv og andre.