De andres skyld
Det dårligste udgangspunkt for et demokrati er, at det alt sammen er de andres skyld. Men det er langt det mest almindelige. Når noget går galt, ser vi os om efter et sted, hvor vi kan lægge ansvaret fra os.
Hvad kan vi lære om os selv, ved at se på andre?
Er Lone Kühlmanns nyeste foredrag. Lone Kühlmann har under et studieophold i Syrien studeret familielovgivning og arbejdsmarked, og bruger sin viden til at se på de faldgrupper vi selv er tilbøjelige til at falde i både i privatlivet og i karrieren.
Foredraget berører også FNs kritik af Danmarks manglende evne til at integrere især indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet, og kommer med et bud på hvorfor 'tørklæde diskussionen' fylder så meget i den offentlige debat.
Livet er ikke en strøgtur
Baseret på bogen af samme navn med brevkassespørgsmål og svar fra 1924-2000. Bogen udkom i efteråret 2001 og er en livlig kulturhistorisk pejling af danske kvinders - og mænds - liv og roller igennem 75 år.
Ordstyrer / Moderator
Lone Kühlmann er en særdeles rutineret moderator, der kan matche et hvert arrangement og som med stort engagement og professionalisme hjælper jer med at binde dagen sammen.
Så uanset om I har brug for en konferencier, en debattør, en interviewer eller måske en kombination af det hele er Lone Kühlmann et virkelig stærk kort at have på hånden.
Tag en taxa og lad arvingerne gå
Alderdom er ikke længere lig med affældighed. Vi har brug for nytænkning og et brud med stakkel-forestillingerne.
Hvad forventer vi af alderdommen?
Glæder vi os til at få tid til eftertanke, tid til os selv?
Frygter vi forfaldet - eller lidt af det hele?
Vi bliver ikke yngre - fat det!
Hold på hat og briller når Lone Kühlmann folder sig ud i dette foredrag baseret på hende nye bestseller Vi bliver ikke yngre – fat det! Hun kaster et skarpt blik på sine jævnaldrende, og den udbredt fornægtelse af, at det er menneskets lod at blive ældre.
Med udsagn som Livskvaliteten afhænger af indsatsen, og emner som 'Skal vi lægge os under kniven eller gå i terapi?' er der lagt op til provokerende indfald og udfald, der giver nyt syn på det at blive gammel. Med humor, engagement og stærke meninger giver Lone Kühlmann et inspirerende og tankevækkende indspark til debatten om ”de ældre”, som hun selv er ved at blive en del af.
Det handler om power, personligt ansvar og om at lære at leve med livet.
Hvad man lader sig byde, bliver man budt!
Det har været Lone Kühlmanns ledetråd i livet: Hvis man lægger sig ned, og siger som en dørmåtte, skal der nok komme nogen og tørre fødderne af i nakken på én.
Hør med når en af Danmarks mest populære foredragsholdere i storform tager fat på myter og forestillinger om moderne kvinde liv. Det går over stok og sten, når hun med udgangspunkt i sine bøger og i sine internationale erfaringer stiller skarpt på de mange faldgruber som vi alle sammen er tilbøjelige til at falde i, selv om vi fastholder at vi arbejder på og ønsker ligestilling –økonomisk, karrieremæssigt og seksuelt.
Foredraget med Lone Kühlmann henvender sig til kvinder i alle aldre. Mænd kan også blive klogere på både kvinder livet og sig selv ved at lytte med.