ArtPeople

Louise Bruun

Louise Bruun (f. 1975), ernæringsterapeut og personlig træner. Har to fantastiske børn. Louise har flere uddannelser med i bagagen: CBS i japansk og økonomi og er Nutrition and lifestylecoach fra Paul Chek, personlig træner-uddannelse niveau 3 hos pro academy, Biosignature coach hos Charles poliquin. Derudover har hun taget et tons kurser i bl.a. madlavning, træning, sundhed, udrensning og faste. En af hendes hjertesager er arbejdet med virksomhedspersonale og personlige klienter i kost og træning.

Louise Bruun er en anerkendt foredragsholder og holder foredrag om alle sundhedens mange aspekter.

Lækkermad sund og stærk med 80/20

Lækkermad er båret af kærlighed – kærlighed til god mad, gode råvarer og det gode liv. Mad er så stor en del af vores liv, så hvorfor ikke spise netop den mad, der gør os glade, stærke, slanke og sunde?

Med 80/20-princippet lever du sundt og lækkert 80 procent af tiden, mens der i de resterende 20 procent er plads til lidt dejligt ”svineri”! Om det så er de store flødeskumskager, lidt lækker chokolade eller den frække fadølsbrandert er helt op til dig.

I 80/20-livsstilen er der ingen forbud. Ingen løftede pegefingre. Kun en masse inspirerende redskaber til at gøre din hverdag og sundhed endnu bedre – det omfatter såvel en god nats søvn, motion, et godt åndedræt, et stabilt blodsukker og Lækkermad.

Du vil helt sikkert gå hjem en del klogere og super inspireret, til at ændre dine kostvaner, efter et foredrag med Louise.