Kinas økonomiske vækst: Kan vi bidrage, skal vi slås, eller er vi fortabt?

Kinas økonomiske vækst de seneste 30 år er uden sidestykke i verdenshistorien. Med få års mellemrum har Kina overhalet verdens største økonomier og er i dag nummer to på ranglisten, kun overgået af USA. Og den kinesiske økonomi har stadig vokseværk! Kina kan snart kan købe hele verden. Udviklingen rusker i den kendte verdensorden og rejser mange spørgsmål: Er der plads til os andre på færden? Hvordan får vi del i Kinas vækst? Hvor længe holder den kinesiske knibtangsstruktur med autoritært ét-partistyre og en brutal kapitalisme? Hvor længe vil kineserne finde sig i ikke at have medindflydelse. Magthaverne vil gerne hjælpe trængte lande ud af økonomisk krise. Stod det til de menige kinesere, kan Europa sejle sin egen sø!

Med hvilken ret udfolder Kina og kineserne sig i Afrika? Er USA & EU ved at være irrelevante? Vil Kina dele, den dag der bliver kamp om ressourcerne? Kommer internettet til at åbne Kina, eller kommer Kina til at indskrænke internettet også for os andre?

Kina straffer lande, der udfordrer magthavernes forvaltning af menneskerettighederne – men ikke dér, hvor det betyder noget for Kina. Skal man bare finde sig i, at Kina vil diktere andre landes holdninger? Eller kommer handelen over alt andet?

Kina påtager sig et stigende ansvar for verdens udvikling og angler efter anerkendelse. Hvorfor rimer Kinas ansigt udadtil så dårligt på Kinas interne forhold? Det er næsten, som var det to forskellige lande...

Mette Holm følger Kina tæt & tolker tendenser og tildragelser.

Bringer valget demokratiet til Burma?

Til november går burmeserne til parlamentsvalg for første gang i to årtier. Militærjuntaen kalder valget ”femte skridt på vejen til demokrati.” Sjette og syvende trin er hhv. dannelsen af et parlament og opbyggelsen af en moderne, demokratisk nation. Generalerne er glade for deres nye forfatning, kalder den grundlaget for ”disciplin-blomstrende-demokrati.” Men vejen til demokrati i Burma er lang og trang. Generalerne har kørt Burma i sænk gennem snart 50 år. Vinderen af valget i 1991, Aung San Suu Kyi, har været indespærret 16 af de seneste 20 år. Militærjuntaens brutale styre udelukker landet fra almindelig bistand fra FN og de internationale låneorganisationer. Med hård og bagstræberisk hånd har generalerne spændt burmeserne og det førhen så velhavende Burma fast i fortiden, mens nabolandene overhaler i samfundsudvikling såvel som industrialisering. Generalerne sælger ud af Burmas råstoffer, ædeltræ, ædelmetaller, ædelsten, olie, gas, som var det deres personlige ejendom og beholder de enorme indtægter selv.

Mette Holm har besøgt Burma flere gange gennem de seneste 20 år. Hun fortæller i ord og billeder om de hårdt prøvede burmeseres fremtidsudsigter med udgangspunkt i det kommende valg.

Kinas trængte mindretal

Der lever 56 folkeslag i Kina. Han er størst med over 90 pct. De tre store, hui, zhuang & manchu er stort set assimileret. Alle Kinas mindretal har grundlovssikrede rettigheder som kvoterepræsentation i det nationale parlament, ret til eget sprog, sædvaner og kultur. Således også de tre folkeslag i de store randområder, Tibet, Xinjiang og Indre Mongoli, der tilsammen udgør ca. 40 pct. af Kinas samlede areal.

Men tibetanernes, uighurernes og mongolernes virkelighed er en anden; de lever med undertrykkelse og forsøg på tvangsassimilering eller ganske enkelt udtynding og etnisk oversvømmelse af han-folk, som får særlige begunstigelser for at slå sig ned i randområderne. Centralmagten forvalter områderne brutalt & betragter de oprindelige indbyggere som potentielle ballademagere med løsrivelsestendenser. I givet fald er det kun et meget lille hjørne af sandheden.

Hør om Kinas trængte mindretal, deres historie & betingelser for tro, kultur & tilværelsen i det hele taget.

Kina & Afrika

- fremtidens løsning eller en uhellig alliance?

Lytter man til bekymrede røster i Vesten, sker Kinas voksende indflydelse i Afrika på Vestens og demokratiets bekostning.

Kina giver bistand uden betingelser – i modsætning til den vestlige bistands moderne missionærer, der kræver demokratisering, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne til gengæld for udviklingshjælp. Hensynsløse ledere som f.eks. Robert Mugabe i Zimbabwe stortrives med den nye donor & samarbejdspartner.

Helt betingelsesløst er forholdet nu ikke; Kina ønsker først og fremmest forsyningssikkerhed, og kontakten til Afrika består i høj grad af kontrakter på olieleverancer – uden at Kina forlanger nogen bestemt form for regeringsførelse til gengæld, blot olie.

Hvad laver det hurtigt voksende antal kinesere i Afrika?

Er der afrikanere i Kina? Og hvad laver de der?

Hvad er konsekvenserne af Kinas voksende selvsikkerhed som nation i forhold til bistandspolitik og udvikling – og resten af Den tredje Verden?

Er der “rigtigt” & “forkert” i debatten? Hvem har ret at fælde dom? Foredrag/debatoplæg om det stadig tættere forhold mellem Kina og Afrika

Mekongfloden – vandenes moder

Mekongfloden er blandt verdens største og lige så vigtig for de mennesker, der lever omkring den, som den luft de indånder. 73 millioner mennesker lever af floden, de beder til dens sjæl, de ofrer til den og de værner om flodens løb og dens liv. Et foredrag om forskellige lande og kulturer i det område i Asien, som Vandenes Moder løber igennem. Regionens krigeriske historie har været med til at bevare Mekongfloden som én af verdens mest jomfruelige uden industriforurening.

Mette Holms foredrag handler om tilværelsen, kulturen og naturen omkring Mekongfloden, der har sit udspring i Tibet, løber gennem det sydøstlige Kina, strejfer Burma, løber ind Laos, hvor den udgør det meste af Laos’s grænse mod Thailand i vest. Fra det sydlige Laos tordner den ind i Cambodia. Ved den cambodianske hovedstad deler Mekong sig i to, inden den fortsætter til Vietnam, for at løbe ud i det Sydkinesiske Hav.

Sammenhænge & brudflader i Kina

Kina er verdens folkerigeste nation. Kineserne styres enevældigt af Kommunistpartiet, der sidder tungt på den politiske magt, mens økonomien tordner af sted i en slags primitiv urkapitalisme. De fleste af Kinas mange mindretal lever nogenlunde, mens myndighederne bruger den internationale krig mod terrorisme til at undertrykke bl.a. tibetanerne, uighurerne og mongolerne. Alle medier kontrolleres af Kommunistpartiet, som også holder Kinas flere end 260 mio. internetbrugere i stram snor.

Kineserne oplever dagligt grove overgreb på menneskerettighederne, men gode kræfter trækker i stigende grad i den modsatte retning. Der arbejdes på at styrke retssikkerheden, på nedsættelse af antallet af forbrydelser, der kan straffes med døden, og efterhånden er der kulør på den offentlige debat, som før var strengt kontrolleret. Kinas hastige udvikling, modernisering samt teknologiske og militære oprustning skaber bekymring blandt naboerne. Den fremadbrusende udvikling til trods, hviler en stor del af det kinesiske samfund på den 2500 år gamle kongfuzianisme. Den forfatningssikrede trosfrihed er en papand, og mange troende forfølges og fængsles.

Med udgangspunkt i kinesiske propagandaplakater beretter Mette Holm om sammenhænge og brudflader i det kinesiske samfund – og hun kan også give introduktion til, hvordan man skal begå sig for ikke at falde helt igennem i Kina eller til Kinas voksende rolle i Verden.

Cambodja – en påtrængende fortid

Først 30 år efter, at Pol Pots folkemorderiske bondestyre blev væltet, er retsopgøret med fortiden begyndt – for lidt og for sent mener mange. I dette foredrag fortæller Mette Holm om Cambodjas nyere historie: om det lille smukke land, der blev suget ind i amerikanernes krig i Vietnam, om De røde Khmerer, der udslettede op imod en fjerdedel af befolkningen; dengang man blev henrettet for blot at bære briller.

Og om cambodjanernes vanskelige hverdag, hvor fem forskellige politistyrker kræver bestikkelse, hvor lynchning er udbredt på grund af utiltsrækkeligt og udueligt retsvæsen, men også om gode kræfter, der stædigt forsøger at gennemføre det demokrati, som Cambodja har i sin forfatning, men ikke i hverdagen. Et sjældent indblik i en nutid, vi ofte overser.

Foredrag om Bhutan og Bruttonational Lykke

Bhutan er et lille kongerige i Himalaya med knap 700 000 indbyggere. Den absolutte kongemagt er under hastig afvikling, anført af Kongen selv, og landets første demokratiske parlamentsvalg fandt sted i 2008. For at imødekomme de sociale problemer, der uvægerligt opstår i kølvandet på ensidig økonomisk udvikling har kongen introduceret fænomenet BNL. Betegnelsen står for Bruttonational Lykke og har ni hovedindikatorer: psykologisk velvære (mental glæde også kaldet), sundhed, uddannelse, kulturel mangfoldighed, fællesskabets livskraft, god regeringsførelse, økologisk mangfoldighed, levestandard og tidsforbrug, fordelt på arbejde og tilværelsen.

BNL tager hensyn til andet og mere end økonomi og vækst, og det er ikke utænkeligt at lande som Grønland, Mongoliet og Kina kunne have udviklet sig anderledes harmonisk, hvis der var blevet taget hensyn til BNL faktorer.

Mette Holm giver med dette foredrag også et indblik i hvor forskelligt de stærkt buddhistiske bjergriger Bhutan, Tibet og Mongoliet har udviklet sig; bl.a. betydningen af Kinas invasion af Tibet i 1951 i forhold til Bhutan, som i den mellemliggende tid fået lov at udvikle sig i sit eget tempo og ved egen kraft. Mongoliet blev demokratisk efter 70 års undertrykkende sovjet-styre, og også her er der tankevækkende udvikling til sammenligning.

ArtPeople

Mette Holm