ArtPeople

Michael Ehrenreich

Michael Ehrenreich er redaktør, journalist og kommentator

Han har arbejdet i medierne gennem mere end 30 år: som politisk reporter på Christiansborg for Berlingske Tidende, udlandskorrespondent i London og Washington, udlandsredaktør, columnist og lederskribent og siden redaktør og medlem af chefredaktionen samt chefredaktør. Siden var han i ni år medredaktør på Kristeligt Dagblad.

Han er flittigt brugt i radio og tv som kommentator om internationale forhold, specielt om USA.

Vesten taber terræn overfor Asien

Europa og USA presses i stigende grad af konkurrencen fra de fremadstormende lande i Asien med Kina i spidsen. Hvad bliver konsekvenserne af denne globale magtforskydning? Politisk, økonomisk og ikke mindst værdipolitisk? Mangeårig iagttager af international politik og redaktør Michael Ehrenreich fortæller om ændringerne i den globale magtbalance, og hvordan vi kommer til at mærke det i fremtiden.

Hvad skal vi med EU i fremtiden?

EU kæmper med sin værste krise nogensinde, og Storbritannien kan være på vej ud af samarbejdet. Også i andre lande stilles der nu spørgsmål ved det europæiske projekt. Hvad skal EU-landene gøre for at genfinde melodien? Og hvad bliver Danmarks rolle i det fremtidige europæiske samarbejde. Mangeårig iagttager af international politik og redaktør Michael Ehrenreich fortæller om, hvad vi skal med EU i fremtiden.

Obamas amerikanske vej

Det bliver en anderledes præsident Obama, vi vil få at se efter genvalget i forhold til hans første embedsperiode. Han vil lægge større vægt på at gennemføre demokratiske mærkesager, og derfor bliver der flere konfrontationer med hans republikanske modstandere. USA-kender og redaktør Michael Ehrenreich fortæller om Barack Obamas stilskifte, og hvad konsekvenserne bliver for resten af verden.

Hillary Clinton - en amerikansk historie

Vil Hillary Clinton stille op til det næste præsidentvalg i 2016? Den tidligere førstedame i Det Hvide Hus, og siden senator og udenrigsminister er på alles læber i USA efter, at hun har forladt det politiske liv. Mange mener, at det kun vil være for en tid. Michael Ehrenreich, forhenværende udlandskorrespondent i Washington og forfatter til en biografi om Hillary Clinton, fortæller om forstadspigen fra Chicago, som giftede sig med sydstatspolitikeren Bill Clinton og hjalp ham til at blive USAs præsident.