Generation Fucked-Up - et foredrag om idiotens tidsalder

Hvad er det for nogle udfordringer pædagogerne og lærerne står overfor ude i daginstitutionerne, vuggestuerne og folkeskolerne når de konfronteres med den nyest ankommende forældre generation: Generation fucked-up.

En Generation der mener de udviser mere demokratisk ansvar ved at handle politisk korrekt ind i supermarkedet end ved at indløse medlemskab af et politisk parti, involvere sig i fagforeningsarbejde eller deltage i borger-, vælger og foreningsmøder.

En generation der finder det tilstrækkeligt som borger at sikre selvrealisering og egen lykke. En generation der føler sig så menings afklaret og meningsstærk, men uden ambition om at involvere sig i den pulserende eller måske snarere pulveriserede samfundsdebat og endeligt en generation der er de første der født ind i, har været unge i og nu bliver voksne i et videnssamfund der skriger på kompetencer.

Et kompetenceunivers der har faglighed som centrum og social ansvarsfuldhed og empati som perifert svævende stjerner. Og konsekvensen er en generation – altså Generation Fucked-Up – der kun går ind i fællesskaber ud fra betragtningen om egennytte: hvad får jeg – eller mit barn – ud af det og ikke hvad får vi ud af det.

Hvad betyder det for samarbejdet pædagog og forældre i mellem at forældrene i højere og højere grad tænker sig selv som (for-)brugere af institutionen med gudsgivende rettigheder i stedet for som borger med ansvar og pligter? Og hvad betyder det for forholdet mellem pædagog og barn at barnet der hjemme bliver mødt med et overdrevent fokus på dets behov og habitus i stedet for et fokus på fællesskabets trivsel? Og sidst men ikke mindst hvad betyder denne udvikling for demokratiets habitus?

Medløberforældrene – og deres kronisk dårlige samvittighed

Tusindvis af forældre benytter enhver sommer-, efterårs-, jule- og vinterferie til at indhente det tabte og give deres forsømte børn en flig af den opmærksomhed, de i dagligdagen må leve uden. Det var i hvert fald, hvad mange af os gik rundt og troede, indtil en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, bestemte sig for at fortælle os en anden historie; historien om børnenes sande tilstand her i kongeriget.

Og må jeg benytte lejligheden til at udbringe et trefoldigt leve for ’forælder Danmark’. I har sejret ad helvede til: Børnene har det åbenbart bedre end nogensinde før. De stortrives, de griner, de leger og de lever. Langt de fleste børn er glade, sociale individer, der har en god barndom. Sådan!

Det er imidlertid her, at skønsangen bliver falsk: Sandt er det, at lille Clara og lille Mathias anno 2008 har fået mere tid til sig selv og omfattes som et autonomt menneske med egne holdninger, værdier og interesser. Men det er ligeså sandt, at ’frisættelse’ af barnet til sig selv og den stigende respekt for barnets individualitet er et symptom på voksne, der ikke tør at være voksne, forældre der ikke tør at være forældre. Konsekvensen er desværre, at forældrene frigør barnet for barndommen.

Konkret kommer det til udtryk ved en udliciteringen af barnets opdragelse til en vekselvirk-ning mellem barnet selv, de offentlige institutioner i almindelighed og folkeskolen i særdeles-hed.

For sandheden er, at min generation var den første og nutidens børn den seneste generation, der hovedsageligt er født ind i og opvokset i familier med to udarbejdende forældre og ind i klart mindre søskendeflokke, end der var tradition for i tidligere generationer. Vi er generatio-ner, der er vokset op med vores forældres kronisk dårlige samvittighed over, at de på den ene side kunne nyde og benytte muligheden for selvrealisering, og at de på den anden side ikke nær kunne leve op til egne forventninger om, hvilken mor eller far man burde være.

Konsekvensen af den kronisk dårlige samvittighed har været, at den moderne forælder nu primært er en medløber-mor eller -far, for hvem den sparsomme tid forældre og barn opholder sig sammen, skal ske i en paradisisk atmosfære af hygge og omgængelighed.

Væk er den kritiske samtale om emner af eksistentiel karakter. Borte er forælderen, som den autoritet, der tager ordet – ikke som bedrevidende – men som den forælder, der altid er forpligtet til at meddele sine værdiopfattelser og normer til barnet. Med andre ord er barnets opdragelse ikke længere en opgave, som den moderne forælder besværer sig med: Den er i den hellige om-gængeligheds navn udliciteret til barnet selv eller til institutionen.

Resultatet er børn, der er blevet til eksperter på deres kost (50 procent må spise slik og drikke sodavand flere gange ugentligt), fritidsinteresser, sengetider, medieforbrug og veninde eller ven med deres forældre. Børn der forlanger, at deres problemer har forrang frem for alt andet og alle andre og derfor ikke kan tage hensyn til andre end dem selv.

Konkret står vi med en folkeskole, som ufrivilligt er blevet til en opdragelsesanstalt i stedet for en undervisningsinstitution, fordi der af forældrene ikke er blevet stillet krav til barnet af ren og skær frygt for at blive uven med det. Men det er en umulig konstruktion. For man er som forældre ikke ven med sit barn, og der eksisterer ikke ligestilling, men ligeværd mellem forældre og barn.

Mellem det vi siger, og det vi gør

Foredrag baseret på bogen "Nedslag", (Gyldendal 2008), er 23 korte tekster om politik, velfærd, uddannelse, indvandring, globalisering, generationsforskelle, moral, ansvar, opdragelse og meget mere. Ligefremt, provokerende og personligt slår Morten Albæk ned i krydsfeltet - og uoverensstemmelsen - mellem det vi siger, og det vi gør.

Morten Albæk har udviklet en række nye foredrag der tager udgangspunkt i bogen. Fokus i foredragene kredser om dilemmaet mellem det vi siger og det vi gør.

MIG A/S

GENERATION FUCKED-UP - EN TRUSSEL MOD DET PROFESSIONELLE FÆLLESSKAB

Hvilke udfordringer er det, lederne i såvel den offentlige som private sektor stilles overfor i det øjeblik at, repræsentanter fra Generation Fucked-up bliver en væsentlig del af deres organisation, afdeling, gruppe eller enhed?
Hvilke værdier er Generation Fucked-up bærere af, som udfordrer den gængse måde at lede og fordele arbejdet på?
Og hvordan angriber og neutraliserer man som leder de strukturer og adfærdsmønstre, der kan nedbryde den form for professionelt fællesskab, som skal medvirke til at gøre organisationen fremadstormende, moderne og succesfuld?

Før disse spørgsmål kan besvares, er det nødvendig med en afklaring af, hvad der menes med generationsbetegnelsen ”Generation Fucked-up”.

Generation Fucked-up refererer til de 18 til 30-årige, der ifølge en undersøgelse fra Magtudredningen mener, at de udviser mere demokratisk ansvar ved f.eks. at handle politisk korrekt ind i supermarkedet frem for at indløse medlemskab af et politisk parti, involvere sig i fagforeningsarbejde eller deltage i borger-, vælger- og foreningsmøder. Det er en generation, der finder det tilstrækkeligt som borger at sikre selvrealisering og egen lykke. Generationen føler sig afklaret og meningsstærk, men uden ambition om at involvere sig i den pulserende eller måske snare pulveriserende samfundsdebat.

Generation Fucked-up går kun ind i fællesskaber ud fra betragtninger om egennytte: Hvad får jeg ud af det – og ikke hvad får vi ud af det?

Mean-management

MEAN-management - et nyt banebrydende foredrag om nødvendigheden af at skabe meningsfuldhed i sin organisation for at skabe effektivitet, fremdrift og forandring.

"You need meaningfulness in your organisation to create a mean and efficient corporate machine".
Morten Albæk 2008.

Begrebet er udtænkt og formuleret af filosofien, professoren og erhvervsmanden Morten Albæk og et korrektiv til LEAN-tankegangens ødelæggende indvirkning på menneskets evne til refleksion, kritisk tænkning og innovation.

MEAN-management-begrebet henviser til Meaningfullness og det forhold at den effektive organisation, er en organisation, hvor medarbejderne er stolte over og engagerede i deres arbejde (det er i adskillige studier for længst bevist, at jo højere stolthed, engagement og tilfredshed blandt medarbejdere, jo højere lønsomhed og effektivitet i virksomheden.) Men moralen er at en essentiel komponent i stolthedens DNA er, at medarbejderne kan forstå meningen og formålet med det de laver. Hvis meningsfuldenheden forsvinder, forsvinder ikke blot den kritiske tænkende medarbejder, men måske endnu mere interessant bliver muligheden for, at skabe den hypereffektive organisation til et fatamorgana.

MEAN-management er et af de vigtigste foredrag fra en af Danmarks mest markante unge ledere. I forlængelse af Christian Stadil og Steen Hildebrandt, som skabte og udviklede det nye virksomhedsbegreb "Company karma" vil Morten Albæks tanker om MEAN-management få en afgørende betydning for fremtidens nye meningsfulde måde at tjene penge på.
En ny og markant dagsorden er sat i en tid hvor der er mere end nogensinde brug for mennesker der kan tænker helt anderledes.

Og det er jo sjældent, som Einstein udtrykte sig, at de nye løsninger skabes af dem der skabte problemerne. Der er brug for at tænkes helt nyt. Morten Albæk er et godt bud på de nye muligheder, vi har brug for.

 

Den kapitalistiske humanist

Foredrag om kapitalisme og humanisme og en ny dagsorden for at drive forretning

Den kapitalistiske humanist - er et helt nyt foredrag af Morten Albæk om nødvendigheden af, indenfor personligheds- og lederudvikling og innovation- og strategiudvikling, at ophøre med at se kapitalisme og humanisme som to adskilte størrelser, men derimod som hinandens forudsætninger.

Et menneske uden ambitioner er et menneske uden mening,
Et menneske uden menneskelighed er kun et halvt menneske,
Et karrieremenneske der ikke interessere sig for mennesker, er per default en dårlig leder (og en psykopat i fåreklæder)
Et innovationsproces der alene handler om at gøre godt, skaber sjældent noget der er godt nok til at gøre en blivende forskel for dem, man gerne vil hjælpe.
En forretningsstrategi der alene har fokus på at tjene penge tjener sjældent over tid ligeså meget, som den strategi der har en vision, der er større end økonomisk rigdom.

Et værdifuldt foredrag i en tid hvor der må tænkes i helt andre muligheder for at skabe vækst for mennesker, vækst for virksomheder og samfundet. Vækst for hele verden.