Niels Holck
Niels Holck, forfatter til bogen ”De kalder mig terrorist”, beretter om konkrete løsninger på de store udfordringer Danmark og verden står overfor baseret på hans liv på kanten. Fra kanten ses tingene i andre perspektiver, specielt når man lever med en udlevering til det værste fængsel i verden som en daglig mulighed.
Niels blev kendt som Barfodsrøveren tilbage i 1982, som var starten på 14 års rejsen i integreret udviklingsarbejde, fra skoler i Guatemala; landbrugsprojekter i Indien, Tiger konferencer i Rusland til deltagelse i det globale NGO netværk, frem til at blive kaldt alt fra terrorist til frihedskæmper i de danske medier i de sidste 12 år.
Hvor er Danmark om en generation?
Niels Holck har nogle væsentlig andre perspektiver på løsningerne af: demokratisering og stabilisering af økonomien; statsbygning som en integreret proces (nationbuilding) og den bæredygtige udfordring.
Et liv anderledes end de fleste kan forestille sig er udgangspunktet, fortællingen gøres nærværende gennem de udfordringer og ændringer som nødvendigvis må ske i Danmark nu, på trods af at den politiske diskurs er forsvundet. Hvordan deltager vi i de forandringer der er nødvendige og skaber et samfund vi kan give videre til vore børn med stolthed.
Karin, Aars Bibliotek skrev efter Niels’ foredrag der for nylig:
” Jeg har stadig ikke fået armene ned. Det var simpelthen uden tvivl det bedste foredrag jeg nogen sinde har hørt. OG jeg har hørt mange. Din evne som fortæller er jo bare så mega stor at du ville kunne bruge alle emner til at fortælle om. Det som jeg virkelig var glad for ved dit foredrag var at jeg fik så mange "wow" og " det er jo rigtig" og jamen det er jo sådan, vi skal bare lige have det vendt en omgang af en der har set verden. Nu er der bare en ting der irriterer mig og det er du bor så langt væk at du ikke ville have din daglige gang her således at diskussionen kan foresætte. fordi du burde af alle komme rundt på skoler gymnasier osv og fortælle ikke bare om dig, men politik.”