ArtPeople

Nikolaj Cederholm

Nikolaj Cederholm holder foredrag om teater og kreativitet.

Nikolaj Cederholm er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1986.

Siden da har han været teaterdirektør, skuespiller, dramatiker, foredragsholder og instruktør. Medstifter af og en af de bærende kræfter bag Dr. Dante.

Har bl.a. stået bag Gasolin, Lillerød og Spies - og hermed formået at tirre, forny, forandre og fornøje dansk teater. Samtidig har han bevist at man kan nå langt ved at lade kreativitet og nytænkning være nøgleordene.

Et foredrag med Nikolaj Cederholm er baseret på de mange erfaringer han har gjort sig gennem en lang karriere inden for teaterverdenen. Som foredragsholder formår han på levende og direkte vis at videreføre sine pointer – og det på en måde ikke ret mange andre foredragsholdere formår.

Spies – at træde i karakter som leder og person

Hvordan kan du som kreativ leder få dine medarbejdere til at gå samme vej?

Mød et af dansk teaters store navne. Nikolaj Cederholm har igennem en længere periode været med til at forny den danske teaterverden på en meget kreativ og original måde.

Det har ikke altid været lige let at gennemføre projekter, der umiddelbart har virket anderledes og aparte. Men ved at tro fuldt og fast på sine ideer kan man komme langt! Det har Nikolaj Cederholm bevist ved at gøre projekterne til publikums- såvel som teatermæssige succeser.

Med udgangspunkt i historien og myten omkring Simon Spies – eneren, der fik tingene til at ske vha. sine egne kreative ledelsesdogmer – fortæller Nikolaj Cederholm i sit foredrag om, hvordan du som leder fremmer kreativiteten og gør dig selv til en inspirationskilde for dine medarbejdere. Spies mødte livet som et eksperiment for på den måde at se bort fra begrænsningerne og fremelske de originale og kreative ideer. For Nikolaj Cederholm – som Spies – gælder det om, at få sine medarbejdere til at yde det lille ekstra, der gør, at projekterne kommer ud over kanten og får det sidste skub og kvalitet. Ved at fremstå som en foregangsmand skaber du en samhørighed, der får medarbejderne til at føle sig som en del af en helhed og skaber fælles fodslag. Derfor skal man som leder ikke være bange for at fejle – kreativiteten kan nemlig først leve sig fuldt ud, når du har lært at fejle og at angsten herfor ikke er en begrænsning.

Hør hvor de gode ideer kommer fra og hvordan de sættes ind i de rigtige sammenhænge. Hvad kan du selv gøre for at få kreativiteten til at gro og hvordan overføres det til medarbejdergruppen?

Nikolaj Cederholm er en skarp, inspirerende og vidende foredragsholder, der egner sig godt i leder-regi, som pep-talker og som et spændende og anderledes indslag på personaledagen.

Kreativ og original

Hvordan kultiverer man kreativiteten og hvor kommer de gode ideer fra?

Et foredrag hvor Nikolaj Cederholm fortæller om sine egne erfaringer og giver et bud på hvordan man løbende formår at komme med nye ideer.