
Ole Henriksen startede med at røre sine egne cremer hjemme ved køkkenbordet. Kort tid efter havde han mange hollywoodstjerner som faste klienter i LA-klinikken – men hjemme holdt samleveren en dag en pistolmunding rettet mod Oles tinding, og verden standsede et øjeblik. Oles vej til stjernerne har ikke været uden afstikkere, og det har krævet hårdt arbejde og ukueligt gåpåmod at holde kursen.
Livet skal leves på solsiden, siger Ole Henriksen, selv om han af alle véd, at det ikke altid er lige nemt. Han kender til trange, men kærlige kår og halve frikadeller fra barndomshjemmet og til at føle sig anderledes end alle de andre. Men han har insisteret på at være ærlig over for sig selv og sine rødder, og det har ført ham vidt. Et ærligt liv er historien om en lille dreng fra Nibe, der ville erobre verden og gjorde det! Fra Nibe over København, Asien og til LA USA, hvor selveste Barbra Streisand en dag lå på briksen foran ham i hans egen klinik.
Få Ole Henriksens råd til hvordan du kan leve et mere succesfuldt og sundere liv, turde at udleve dine inderste drømme, samt til hvordan du kan få det maksimale ud af dit potentiale. Oplev den evigt glade skønhedsekspert og entreprenør som tog turen fra Nibe til Hollywood og efterfølgende skabte sit eget hudpleje brand - Ole Henriksen Face/Body.
Ole Henriksen lægger vægt på grundlaget for den succes som han har opnået. "Vi fortjener alle at leve et succesfuldt liv. Succes skal ikke kun opleves i små portioner, men som en helhed af ens dagligdag- Succes har mange former og det er de forskellige succesformer jeg berører i mit foredrag".