ArtPeople

Roland Møller

Roland Møller, skuespiller, konsulent, musikproducer, sangskriver og talentudvikler. I marts 2010 blev Roland offentligt kendt fra spillefilmen ”R”, som vandt 8 Roberter og 5 Bodiler, på den international filmfestival blev den kåret som den bedste nordiske film og har siden vundet flere internationale priser.

Roland havde flere funktioner i forbindelse med filmen, blandt andet som manuskriptforfatter, instruktør, konsulent og ikke mindst som skuespiller i rollen som ”mureren”. Filmen er indtil videre solgt til USA, Frankrig, Canada, Irland, indien, tyrkiet, samt England. Roland er på nuværende tidspunkt tilknyttet Krimi5 og Nordisk Film som konsulent.

Bag murene

Foredraget kan målrettes til unge eller et voksenpublikum.

Roland Møller byder på de oplevelser, der til dels udspillede sig bag scenerne, men i særdeleshed de oplevelser, der har været inspirationskilden til filmen. Roland har førstehåndskendskab til problematikken og fortæller sin unikke historie, om vejen ud af kriminalitet og ind i filmbranchen.

Filmen ”R”, berører et samfundsmæssigt meget interessant emne, der vedrører os alle, "Vil man løse et problem må man først forstå det". Filmen "R", tager folk ind i en verden de fleste har en mening om, men som de færreste kender til. Filmen tager folk med ind i et ellers lukket miljø hvor murerne er til for at holde fangerne inde, men de gør også at almindelige mennesker ikke kan kigge ind. Filmen er et opråb til samfundet om, at den måde som vi håndterer kriminalitet og rehabiliteringen i dag kan gøres mere hensigtsmæssigt.

Roland formår at argumentere for sine synspunkter, er ikke bange for at kommentere kritiske spørgsmål, heller ikke, når de går meget tæt på. Roland er samtidig et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at komme videre efter endt tid, men det forudsætter, at der er mennesker omkring en, som bakker en op og giver en, én ny chance.

Roland vil komme ind på nogle af følgende emner:

Hvorfor straffer vi? Hierarki - Stærke/svage fanger – at navigere i miljøet - Æres begreber - forholdet mellem fanger og fangevogter - tilbud til indsatte - hvordan/hvorfor starter det? respekt - karriere/ løbebane - Handling/konsekvens. Resocialisering og hvorfor det ikke virker!

Roland giver en alsidig og neutral udlægning af emnet og målretter gerne ud fra målgruppe/ønsker