Den danske integrations-politik: Indgreb eller overgreb?

Rushy Rashid diskuterer i dette foredrag flere kontroversielle spørgsmål og påstande:

Hvorfor skal vi danskere række hånden frem mod indvandrerne, når de i virkeligheden foragter os og alt det danske?

Hvor mange bjørnetjenester skal danske (sags)behandlere udsætte indvandrere for, før de finder en farbar vej?

Hvad er bedst: Pisk eller gulerod?

Arrangerede ægteskaber - den moderne pest for unge indvandrere ... men hvordan bliver fænomenet udryddet?

Er 24-årsreglen et indgreb eller overgreb?

Hvornår bliver kuren værre end sygdommen?
Er der håb - og med hvilket perspektiv?

Foredraget tager udgangspunkt i hendes egen historie og har fokus på de danske/pakistanske fællesnævnere frem for kulturelle og religiøse modsætninger.

Splittet mellem 2 kulturer

Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til som barn – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?

Rushy Rashid forsøger i sit foredrag at give en række svar på disse store spørgsmål og trækker på en række af de erfaringer hun selv har gjort sig.

Mangfoldighedsledelse - hvor svært kan det være?

Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling ...

Der er masser af redskaber og politikker til at lede dansk erhvervsliv på. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder?

Mangfoldighedsledelse er på hastig fremmarch i USA og Europa og er også ved at slå igennem herhjemme. Men der er stadig en del myter og fordomme om mangfoldighedsledelse, blandt andet at det er en filantropisk form for ledelse, der koster virksomheden tid og penge.

Rushy Rashid har som dansk-pakistaner gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for det samme. Men i sit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.

Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld, småbørns-forældre osv.

I foredraget (der alt efter ønske og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.

Få en introduktion til fremtidens ledelsesform – og bliv inspireret/udfordret af én, der kommer lige fra en virksomhed, hvor mangfoldighedsledelse er på vej fra teori til praksis.

Retten til at vælge og fravælge

Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne ”arrangeret ægteskab”, ”tvangsægteskab” og ”kærlighedsægteskab”. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres børn væk til fætre og kusiner fra hjemlandet.

Er tvangsægteskaber et religiøst anliggende?
Kan den nuværende lovgivning på området hjælpe piger og drenge i nød?
Om forventninger og krav fra det danske samfund om at ”skik følge eller land fly”, når det gælder valg af ægtefælle.
Bør det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem?
Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangsægteskab?

Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsområdet. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid gør brug af sine egne erfaringer.

Fra pakistaner til paki-daner

Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet paki-daner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling - fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde – handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden – eller bør se ud. Er der håb forude eller ser vi en øget polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre?

Et spændende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akilleshæl, Jante, og sætter den i perspektiv – over for den danske selvforståelse og indgangsvinkel til integrationen.

Livet bag sløret

Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?

Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret og giver en række svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med slør.

Den danske skole kontra den pakistanske

Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne? Hvorfor er det så svært at få de unge – specielt pigerne - med til de sociale aktiviteter på skolen? Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark?

Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem. Rushy Rasid giver i sit foredrag en række åbninger, der gør dialogen disse to kulturer imellem lettere.

Du lovede, vi skulle hjem

I foredraget fortæller Rushy Rashid Højbjerg om sine forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970’erne.

Om deres drømme om et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den danske kultur – og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem – med læger, hospitaler, handicaphjælpere, plejehjemmet … og endestationen: Kirkegården. ”Du lovede, vi skulle hjem …!” er også titlen på Rushy Rashid Højbjergs tredje og sidste bog i trilogien om en pakistansk families liv og levned i Danmark Hendes egen families Danmarkskrønike.

Ordstyrer/Moderator

Om Rushys funktion som ordstyrer er der bl.a. sagt følgende:

"Den 15. december 2004 afholdt Cross-Over, et projekt under AIDS-Fondet, et seminar omhandlende hiv/aids forebyggelse målrettet etniske minoriteter i Danmark. Seminaret var bygget op omkring en række oplæg fra forskellige personer med forskellige både teoretiske og praktiske erfaringer inden for hiv/aids forebyggelsesarbejdet i Danmark.

Til at samle og styre slagets gang havde Cross-Over inviteret Rushy Rashid som ordstyrer. Rushy Rashid påtog sig opgaven som ordstyrer, og udviste både i forhold til forberedelsesfasen, og ved selve afholdelsen af seminaret stort engagement og professionalisme. Udover at researche på emnet, kontaktede Rushy Rashid også samtlige oplægsholdere før afholdelsen af seminaret. Det betød, at Rushy Rashid fik et mere personligt kendskab til de enkelte oplægsholdere, og dermed var i stand til at bakke oplægsholderne op og at præcisere og målrette spørgsmål.

Hiv og aids er desværre stadig omgærdet af mange tabuer, og i visse grupper taler man overhovedet ikke om sygdommen. Opgaven som ordstyrer ved seminaret krævede derfor også en særlig indsats, som Rushy Rashid på bedste vis formåede at håndtere. Med sin personlige stil og store indlevelsesevne supporterede Rushy Rashid oplægsholderne, og gennem løbende opsamlinger, uddybende spørgsmål og afrunding af selve seminaret sikrede Rushy Rashid, at både oplægsholdere og tilhørere fik en berigende og informativ dag.

Gennem hele projektforløbet har Rushy Rashid fungeret som en væsentlig støtte og kompetent sparringspartner for Cross-Over, og hun har uden tvivl været en afgørende faktor til at arrangementet blev en succes. Det har fra Cross-Overs side været en stor glæde at arbejde sammen med Rushy Rashid."