
Laura Kvist Poulsen er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen v. Århus Teater i 2002. Laura har været ansat på flere teatre bl.a. Ålborg teater,Mammut Teatret og spillet revy i Togvognen iTisvilde og på Får 302, hvor hun med Christine Exner og Oliver Zahle og Martin Kongstad gennem en årrække har udviklet deres eget show, der mundede ud i Krysters Kartel. Har desuden gennem flere sæsoner været en fast del af Zirkus Nemo.
Brian Lykke har arbejdet med DR2 satire i 8 år. Han startede i 2002 i praktik på DRs ungdomsredaktion hos holdet bag Banjos Likørstue og har siden, både foran og bag kameraet, været en større eller mindre del af satireprogrammer som Torsdag i 2eren, Rockerne, Drengene Fra Angora og Trio van Gogh hvor han spillede en af hovedrollerne. Gennembruddet er kommet i Krysters Kartel hvor figuren Jeff med den tonsdybe stemme er Brians mest kendte. Lige nu kan Brian opleves i satireprogrammet Skråplan som lige nu kører på DR2 onsdage og fredage.
Skuespillerne Laura Kvist og Brian Lykke har med figurerne Sanny og Jeff skabt et par man kun kan elske. I den karakteristiske sofa i programmet Krysters Kartel fortæller Sanny og Jeff om livets gang på Sannys mors bodega Grotten på Vesterbro hvor de begge arbejder. Sanny som bartender og Jeff som DJ. Og det er ikke for sarte sjæle de historier der kommer fra de to.
Nu deler Sanny og Jeff ud af historierne, energien og musikken i et 30 minutters forrygende show med fuld knald på partymusikken, fællesdans og røverhistorier mens der skylles ned med masser af Breezers fra scenen.
Hvert show er unikt og skræddersyes til netop jeres arrangement. Hvad enten det er en sjov opstart på et kursusforløb, en afslutning på en konference eller som et alternativt DJ indslag til en julefrokost skal Sanny og Jeff nok give noget at grine af - og måske endda noget at tænke over.