ArtPeople

Susanne Hegelund

Susanne Hegelund har en af landets tungeste baggrunde i medie- og kommunikationsverdenen, bl.a. som chef for TV Avisen, vært på TV2 News og mange års reportertilværelse på Christiansborg. Hun har også været ansvarlig for at flytte fødevareerhvervets image som kommunikationsdirektør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Ordstyrer / Moderator

Susanne er ekspert i at sikre, at vi kommer til kernen, at deltagerne både udfordres og får lov til at uddybe – altsammen med et muntert glimt i øjet, så deltagere og tilskuere går fra konferencen eller mødet med både større viden og et smil på læben. Dyb indsigt i en lang række samfundsforhold sikrer den indholdsmæssige side af debatten.

Lobbyisten

Det handler om diskretion, netværk og lokumsaftaler. Bag alle politiske aftaler ligger et væld af studehandler, der aldrig når mediernes forsider. Lobbyisterne har ikke behov for at skilte med sejren. Er det et problem? Ikke nødvendigvis. Uden landets 2500 organisationer, virksomheder og andre interessenter ville politikerne være ilde stedt. Nogen skal jo fortælle om virkeligheden. Hør, hvordan det foregår. Susanne Hegelund og Peter Mose er til efteråret bogaktuelle med ny bog om et af tidens helt hotte emner, lobbyisme. Den giver en underholdende og tankevækkende indføring i, hvordan lobbyisterne påvirker regering og Folketing.

Magtens maskinrum

Javel, hr. minister: Når ministeren går på tv, opfatter seerne ham som den, der har styr på tingene, som lederen. Men bag en ofte dårligt forberedt minister på gennemtræk står topembedsmænd, der idiotsikrer ministeren, så denne tager sig godt ud og ikke falder igennem. Hør med på dette dyk ind i magtens maskinrum.

Håndbog for statsministre

Skal du have succes og levere et 12-tal som statsminister skal du leve op til fem dyder. Hør om de fem dyder, og hvorfor de er vigtige for en toppolitiker. Se dem afprøvet på den nuværende og en række tidligere statsministre. Samt på en række af de politikere, der måske – måske ikke – har potentiale til at afløse Helle Thorning-Schmidt i landets vigtigste politiske stol.

Susanne har tidligere, sammen med sin mand Peter Mose, udgivet de to velskrevne og anmelderroste politiske ledelses bøger Håndbog for statsministre og Javel, hr. minister, som i dag er referenceværker på Slotsholmen. De kan optræde alene eller sammen.

Velkommen på forsiden

Der er gode og dårlige måder at være på forsiden af dagens avis på. Du kan selv gøre meget for, at det bliver på den gode måde. Du får her tips og tricks til at bidrage til dagens mediebillede – til glæde og gavn for dig selv eller din virksomhed. Og meget gerne også for hele Danmark. Tiden er nemlig inde til at tænke i helt nye måder at tænke journalistik på, som udfordrer og samtidig understøtter dagens mediebillede.

Medierne – set indefra

De tider, da Radioavisen klokken 7 satte dagsordenen, er slut. Med over 10.000 nyheder dagligt er det blevet fuldstændig uoverskueligt at følge med i nyhedsbilledet, der buldrer og brager døgnet rundt. Kom med en tur ind i nyhedernes maskinrum og hør, hvordan en nyhed bliver til anno 2013: hvorfor bliver noget en note, mens andet ender som tophistorier i TV Avisen, journalistens forandrede rolle, det svære værtsjob og meget mere