ArtPeople

Uffe Holm

Uffe Holm er standup komiker, 35 år og født og opvokset i Solrød på Sjælland. Han blev sidste år far til en lækker lille søn. Uffe har optrådt siden han var 17 år – og det er altså blevet til en del. Uffe er protektor for Golfaid – en organisation som støtter Rigshospitalets Børneprogram. Og meget apropos – Uffe er vild med golf. Senest har han desuden kastet sig over pokerspillet, som fylder en hel del for en gambler som Uffe.

Uffe Holm har været vært i tv-programmerne Styr på dyr, Bluff, Hul i hovedet, Stå op og Total BlackOut. Desuden er han tidligere radiovært på The Voice, hvor han stod for morgentimerne.

Han har som gæst blandt andet medvirket i Casper og Mandrilaftalen, Det modsatte køn,Supersælgerne, Banjos likørstue, Dolph og Wulff, P.I.S., Gu' ske lov du kom, Rent fup, Hjerteflimmer og De fantastiske 5. Desuden har han medvirket i diverse stand-up shows som Stand-up.dk og Talegaver til børn.

Stand up i absolut topklasse

Uffe Holm leverer altid et sikkert og gennemført stand up show med ro, timing og selvsikkerhed på scenen. Han får, som en af de mere hardcore komikere i Danmark, selv det sløveste publikum frem i stolen.

Uffe Holm skræddersyr koncepter til særlige lejligheder og kan også bookes som fx. konfrencier. Han er med andre ord én af de få komikere, der kan lave alt – er du i tvivl om et aktuelt job, så ring!