Donald Spoto
Donald Spoto, f. 1941, er ph.d. fra Fordham University i New York og forfatter til 24 bøger, der er oversat til mere end tyve sprog. Forfatterskabet kredser især om filmverdenens store personligheder som Marlene Dietrich, Marilyn Monroe, Ingrid Bergman og senest Alfred Hitchcock i bogen Spellbound by Beauty.
Donald Spoto er amerikansk, men har den seneste årrække været bosiddende i Danmark med sin partner Ole Flemming Larsen. Spoto har ved flere lejligheder holdt forelæsninger ved Det Danske Filminstitut, som råder over The Donald Spoto Collection – en unik kildesamling med tusinder af dokumenter og billeder.