Erling Jepsen
Erling Jepsen er født i Gram i Sønderjylland i 1956. Han har skrevet over 40 dramatiske værker siden debuten i 1977. Han fik sit gennembrud som romanforfatter med 'Kunsten at græde i kor', der udkom i 2002 og senere fik en selvstændig fortsættelse i form af romanen 'Med venlig deltagelse' (2006). Dertil kommer romanerne 'Frygtelig lykkelig' (2004) og 'Biroller' (2009).
'Kunsten at græde i kor' og 'Frygtelig lykkelig' er begge filmatiseret med stor succes.