Madeleine Thien
Canadiske Madeleine Thien (f. 1974) har tidligere udgivet en meget rost novellesamling, Simple Recipes, som vandt fire litterære priser og fik anmelderne til at spå hende en fremtid som bestsellerforfatter.
Vished er hendes debutroman og bliver udgivet i mere end tyve lande. Den canadiske modtagelse af romanen har været overvældende. Kritikerne har sammenlignet Vished med Michael Ondaatjes Den engelske patient og Madeleine Thiens fortælletalent med Canadas måske bedste forfatter, Alice Munro. Madeleine Thien har malajisk-kinesiske forældre, men er født og opvokset i Vancouver. Hun bor i dag med sin mand i Quebec City.