
34-årige Morten L. Kringelbach er hjerneforsker ved University Laboratory of Physiology ved University of Oxford, hvor han også er Junior Research Fellow ved The Queen’s College og lecturer ved Trinity College.
Han har skrevet doktorafhandling om den følelsesfulde hjerne, og har i mange år forsket i, hvordan man med de nyeste hjerneskanningsteknikker kan klarlægge hvilken sammenhæng, der er mellem hjernens processer og vores følelsesliv. Hjernen er så kompleks, at den næppe kan kortlægges fuldstændig nogensinde, men alligevel har de seneste års forskning ført til banebrydende indsigter: fx at meget få om nogen af vores handlinger kan siges at være et resultat af rationelle og bevidste valg, og at der er en naturlig sammenhæng mellem vores indtagelse af forskellige nydelsesmidler: føde, alkohol, stoffer – og ikke mindst sex!
© 2012 Artpeople. All Rights Reserved.
