Stig Matthiesen
Stig Matthiesen (f. 1963) er reportagejournalist. Han har været tilknyttet Jyllands-Posten, Information, Nordjyske Medier og de senere år arbejdet freelance for Weekendavisen, Euroman og diverse fodboldmagasiner. Sideløbende har han været involveret i ’See The World’, et kultur-, historie-, undervisnings- og rejseprojekt for unge til destinationer som Mellemøsten, Nepal, Indien, Peru og Grønland. Underviser desuden lejlighedsvis i journalistik på Ry Højskole og Rødding Højskole.