ArtPeople

Om People’sPress junior

People’sPress Jr. er som en del af ArtPeople en slags datterforlag til People’s Press: People’sPress Jr. udgiver børne- og ungdomslitteratur og har hidtil koncentreret sig om at udgive fantasylitteratur med flagskibe som Taynikma og Lene Kaaberbøls bøger samt om at opdyrke og udgive bøger af debutanter.

De senere år har People’sPress Jr. dog søgt at udvide sin udgivelsesprofil til andet og mere end bøger om drager og helte.

Vi befinder os midt i en udvikling, der skal gøre vores udgivelseslinje kendt for alle unge i DK; uanset om de kommer fra København, Holstebro eller Gedser. Vores ønske og ambition er at retænke børne- og ungdomsbogen i en tid, hvor den er under skarp konkurrence fra andre medier, der kan synes lettere tilgængelige og mere tidssvarende end bogen.

Vi mener ikke, at bogen skal overleve på trods af nettet, mobilen og fjernsynet, men at den skal leve i kraft af og i samspil med disse digitale medier. Bogen skal fortsat være formidler af de fantastiske universer, en leg med sproget og læserens fantasi giver mulighed for og skal således fortsat levere den gode fortælling, men den skal forstå at gøre det i en forstand, de unge er modtagelige overfor.

Dette skal sikres i kraft af de gode historier, vedkommende temaer, de rigtige navne på afsenderfronten, add-values samt ikke mindst et tidssvarende grafisk udtryk, der sikrer bogen en placering i de unges medievaner.

People’sPress Jr. ambition er, at bogen skal sprænge sine rammer og komme ud af sin rolle som det gamle støvede medie og blive en naturlig del af de unges medieforbrug – vi vil udgive funky bøger til moderne unge.

Kontakt

ArtPeople | Junior
Vester Farimagsgade 41
DK-1606 København V
telefon: +45 3311 3311
info@artpeople.dk

 

Pernille Wass | Forlagsleder
mobil: +45 2265 5247
wass@artpeople.dk

Thilde Nybro Pfeifer (Barsel) | Foreign Rights
mobil: +45 2265 5315
thilde@artpeople.dk