ArtPeople

Atoi

Det er ikke mange bands som får lov til at lege med Björks numre udenfor dagligstuens laptop hule. Men I 2005 lavede det relativt ukendte band Atoi en coverversion af den islandske sangerindes storhit Army of Me, som begejstrede sangerinden i sådan en grad at hun besluttede sig for at udgive det på det berømte indie-label One Little Indian i 2005. Siden da har bandet adskillige gange markeret sig som ’one-to-watch’ i den danske undergrund, bl.a. på de etablerede Roskilde Festival og Spot samt cutting-edge festivalen Public Service og feinschmecker festivalen Nordberg. Herudover har de ligget på toppen af Det Elektriske Barometer 8 uger i træk to gange.

 

Atoi består af Ida Cæcilie Rasmussen, Emil Assing Høyer, Stig Helmer Jensen og Joel Gjærsbøl Pedersen. Deres forskellige baggrunde, som spænder fra teaterskolen og lyddesign til nanoteknologi, smitter tydeligt og klædeligt af på deres musik som favner bade den skæve popsang og den melankolske elektronica ballade.

UDGIVELSER AF ATOI