Johnny Madsen

Det kan måske være svært i dag at forestille sig Johnny Madsen som medlem af en spillemandsgruppe, men det var ikke desto mindre sådan det hele startede. I årene ´75 - ´77 udgav Johnny tre albums med Rumlekvadrillen, og de blev i 1981 fulgt op af en enkelt udgivelse fra La Porta Band (Fra Gudum Til Honolulu), før solisten Johnny Madsen arriverede selvstændigt i 1982 for ikke siden at se sig tilbage.

Solo-debutén var De Tørre Er De Best… Men Våde Er De Flest (1982). Et værk de færreste dengang opdagede og investerede i – skønt den indeholder originaludgaven af top-klassikeren Motorvejen, der lige siden har været fast inventar på sætlisten. Lige så original og enestående var to´eren - Madsens Septiktanker (1986) – men det var først med udgivelsen af Chinatown, Yellowmoon Og Den Store Fugl (1987), at et større publikum fik ørerne op for Johnny Madsens sange. Det helt store og uundgåelige gennembrud kom så med Udenfor Sæsonen (1988), der fik hele nationen til at tage stilling til dette nordenfjordske fænomen og gav Madsen hans første skiver af ædelt metal. Samtlige medier tog Madsen til sig og hyldede denne totalt originale sangskriver, der berettede om vidderne og udkanten af Danmark i et dybt personligt og poetisk sprog. Og siden har Madsen helt indiskutabelt været til stede som en omvandrende kulturinstitution i sig selv.

Efter Udenfor Sæsonen cementerede albums som Nattegn (1989) og Bounty Blue (1991) Madsens nye status som folkeeje, og netop den begejstring blev nedfældet og foreviget på Halgal Halbal (1992), hvor Madsen blev fanget i sit rette element - nemlig live fra scenerne rundt omkring i fædrelandet. Så fulgte Ses Vi I Slesvig (1994), hvor sangskriveren skruede op for den politiske indignation og leverede hvasse kommentarer til et Danmark, som han opfattede som til tider kvælende indpakket i socialdemokratisk vat.

I 1996 blev det tid til at samle op på karrieren so far, og det skete med den glimrende dobbelt-cd Madsens Største – 40 Af De Fede. I 1997 kom Room Service, hvis medfølgende video præsenterede Johnny Madsen i limousine og med champagnepiger, og på livepladen The Blues (1998) betalte Johnny lidt af på gælden ved at dedikere et helt album til fortolkninger af nogle af de store sange fra de personlige favoritter. Checkpoint Charlie (1999) var en ren årgangs-Madsen, og så vendte sangskriveren igen blikket lidt indad ved det nye årtusinds begyndelse og satte sig i det eftertænksomme hjørne med indspilningen af den smukke og afdæmpede Den Blinde Lotterisælger Sidder Ganske Stille På Et Flerfarvet Lysstofrør Og Kigger Opmærksomt Ud Mod Havet.