
Per Wennick (f. 1949) har de sidste 25 år stået bag et utal af dokumentar- og portrætprogrammer - primært om mennesker på kanten af samfundet, men har også været ovre i den lidt lettere, underholdende genre.
I sine dokumentarer fokuserer Per Wennick på den gode historie, og på at komme ind under huden på de medvirkende. Han vil have dem til at fremstå som mennesker af kød og blod - i tredimensional forstand. Seerne skal kunne identificere sig med de medvirkende på godt og ondt. Filmene må gerne være kontroversielle, skabe debat, oprøre, oplyse og underholde. Det hele krydret med masser af lune og humor. Forud for alle optagelser ligger en grundig research og adskillige og timelange møder med filmenes hovedpersoner.
© 2012 Artpeople. All Rights Reserved.
