
I femte sæson kan du møde Kristina på 19, som ikke med sikkerhed ved, hvem der er far til det kommende barn, men hun håber at få svaret, når hun føder. Den mand, hun tror er faderen, er nemlig mørk. 17-årige Dina har en søn på halvandet år og har i mange år boet i Greve. Men pludselig flytter hendes mor til Frederikshavn – og Dina vælger at flytte med. 16-årige Malou Stella har lige født sin søn Tino. Hun er glad for at hun stadig bor hjemme hos sin mor, så hun kan få hjælp i hver dagen. 21-årige Sofie Rasmussen flytter fra sin kæreste Simon tre måneder inden hun skal føde. Nu står hun uden bolig, og det giver den kommende mor stress, og det får konsekvenser for hendes graviditet. Samtidig er Simon begyndt at se sin tidligere kone, Michelle, igen. Der er også et gensyn med Camilla og Benjamin fra Mørkøv og deres tre små drenge.
Bente er fyldt 20 og er endelig begyndt på Vordingborg Kaserne som rekrut. Imens skal Bentes ekskæreste David passe deres datter Emma – og han er derfor flyttet ind i Bentes lejlighed. Det er første gang Bente skal være væk fra sin datter så lang tid af gangen – og i forvejen bliver hun udsat for hård fysisk træning, som tester hendes temperament. Der er også gensyn med 19-årige Ann-Beth fra Haderslev. Hun har slet ikke kontakt til barnets far mere og skal klare hele hverdagen selv. Det er svært at få det hele til at hænge sammen med indkøb, uddannelse og familie.
Kanal 4's populære dokumentarserie "De unge mødre" er blevet vist i tv siden september 2005 og til april i år rundes afsnit nummer 200. Det er Kanal 4's mest sete program og hvert afsnit har i dag små 200.000 seere.
Samlet spilletid: 11 timer
Udgivelsesår: 2010